Kvinfo bringer i deres webmagasin interviews med DIIS’ Robin May Schott og Aalborg Universitets Sune Qvotrup Jensen, der forsker i henholdsvis feministisk filosofi og maskulinitet/minoritetsmænd. Man forventer det værste, men det er faktisk værre end man kunne frygte.
Stikordet er Køln, og så får den ellers fuld skrue med klasseteorier fra et universitært overdrev de fleste lever i lykkelig uvidenhed om. Robin May Schott mener mediernes fokus på gerningsmændenes kulturelle baggrund er et racistisk forsøg på at gøre brune mænd til syndebukke. “En kolonial fantasi om den racialiserede mands seksuelle power”, hvad gør at vi ikke behøver at se på vores eget lands problem med vold mod kvinder.
Den kvindelige seniorforsker ville under normale omstændigheder tage prisen, men sociolog Sune Qvotrup Jensen vinder alligevel på point. Han ikke bare frikender islam i sin analyse, men påpeger at ‘dynamikken’ er velkendt fra ‘krigssituationer’, og i øvrigt ‘tæt forbundet’ med ‘vestlig kultur’. Game, set and match.
Fra Kvinfo.dk – Diskussionen efter Køln.
“‘Medier og debattører skal være forsigtige med at bruge kulturbegrebet i flæng’, mener Sune Qvotrup Jensen…
Sune Qvotrup Jensen har et andet perspektiv på begivenhederne i Køln. Han foreslår, at vi begriber hændelserne som et udtryk for en delkultur eller subkultur, der både er en del af – og tæt forbundet til – vestlig kultur, hvor bestemte former for maskulinitet er i spil.
‘Måske skal vi forstå de her overgreb i Køln som en radikaliseret homosocial hændelse, lidt ligesom man har skildringer af gruppevoldtægter i amerikanske bandesammenhænge. … De dynamikker er i øvrigt velkendte fra krigssituationer, hvor soldater begår overgreb mod kvinder’, forklarer han. …
I debatten i kølvandet på begivenhederne nytårsaften i Køln er overgrebene blevet knyttet til muslimske mænd og til flygtningesituationen i Europa. Men Sune Qvotrup Jensen afviser, at disse former for overgreb på nogen måder skulle være særligt koblet til islam eller muslimske mænd…
‘Man kan sige, at maskuliniteten bliver en form for gadekapital eller subkulturel kapital, som også er kønnet, og hvor man dyrker en maskulin hårdhed, der er en vigtig del af den kollektive sociale identitet, man har. En side af den maskuline hårdhed kan være sexisme eller homofobi. Så det er ikke nødvendigvis koblet til islam eller muslimer. Det mener jeg ikke, at der er noget forskningsmæssigt belæg for at sige.’
At overfaldene skulle være et særligt udslag af muslimsk kultur, afviser han og understreger:
‘Dele af sådanne subkulturelle universer er også forskningsmæssigt beskrevet i sammenhænge, der ikke har noget som helst med islam at gøre.'”