Et parti grundlagt af på ruinerne af Uffe Elbæks kaospilot-ideologi, må nødvendigvis suge en del storbytosser til sig. Folk der ville være kommunist, hvis kommunismen ikke var plaget af erfaringskataloget, og nu søger uprøvede alternativer. Det siger samtidig sig selv, at hvis det kontrære aspekt er ideologiens kerne, så vil segmentet løbe parallelt med nettets overdrev, herunder ‘9/11-trutherne’.
Ekstra Bladet kom først med historien om Alternativets Rolf Jackson fra Odense. Tidligere formand for ‘Kosmopolitisk Alliance’, nuværende Hovebestyrelsesmedlem og i parentes – søn af Urtekram-millionæren Ross Jackson der gav partiet to millioner at føre valgkamp for sidste år.
På Facebook lancerede han søndag teorien, at der ikke var nogle fly er ramte tvillingetårne den. 11. september 2001. Det kunne være ‘en 3D holografisk projektion’. “Rimeligt sindsygt hvis det er sandt.”, noteres det.
“En ret interessant analyse som påstår at 9/11 blev udført via en 3D holografisk projektion men at ingen virkelige fly chrashede ind i tvillingetårnene. Rimeligt sindsygt hvis det er sandt. Slår Hollywood med flere længder.” (Rolf Jackson, Alternativet)
Jane Knudsen Thomsen, folketingskandidat for partiet i Sydjylland kommenterer i samme ånd. Hun tvivler ligeledes på ‘hypnosen 9/11’, og spekulerer på hvorvidt “alle er blevet forledt”.
“Teknologiens vegne er stor. Og mennesker der lever i en ekspertviden mangler nogle gange kritisk sans ift mediernes fortæller, laden og gøren …
Der var før angrebet et reelt ønske om krig men ikke ‘nok’ begrundelser for krig. Har set flere udsendelser, dokumentarer og youtube videoer. Endda USA’s egne undersøgelser hvorvidt tårnene burde kunne kollapse på den måde, lyde, eksplosioner – og selvfølgelig markerne ved Pentagon. Må erkende jeg har mine tvivl hvorvidt verdens hypnosen 9/11 er korrekt eller vi alle er blevet forledt” (Jane Knudsen Thomsen, Alternativet)
Begge sekunderes af Astrid Carl, talsmand for Alternativet i Favrskov Kommune. De officielle “‘oplysninger’ vi fylder vores hjerne med” gør det svært at tænke udenfor boksen.
“Ja, det er meget interessant hvad de ‘oplysninger’ vi fylder vores hjerne med gør ved den. Når man først har fået een overbevisning eller opfattelse af tingene vil man længe være tilbøjelig til at betragte alting ud fra den. Så er det vanskeligt at være neutral og nøgtern i sin vurdering af andre oplysninger.
Men du har ret, Rolf, det er et rimeligt sindsygt tankeeksperiment at der ikke blev brugt fly, ud fra såvel et teknologisk som psykologisk/politisk synspunkt.” (Astrid Carl, Alternativet)