God leder i tirsdagens Jyllands-Posten – Borgerlig kultur.
“De onde er kapitalister. Kyniske, manipulerende og bedrageriske. De arbejder for noget så ædelt som vedvarende energi, men de går med vest, drikker dyr champagne og fragtes rundt af privatchauffør, mens hele deres imperium bygger på løgn og bedrag. Og når der er noget, der er for dunkelt og betændt, sender de en håndlanger i byen til at gøre det beskidte arbejde. Det er ‘Bedrag’ hver søndag på DR 1.
Samme sted kunne man tidligere se nationalsindede politikere i 1864 skildret som megalomane tosser, der kørte Danmark durk i afgrunden, mens serien med stor patos bandt sløjfer til nutidens politiske dagsorden og det, man så som en nynationalistisk tendens. Eller man kunne endnu tidligere se den kulturradikale drøm om en kvindelig og internationalt orienteret statsminister, der kæmpede for alt det gode og mod blokpolitikken, mens hendes modstandere blev skildret som nationalistiske og brovtende bonderøve uden sans for de store perspektiver. Det var i tv, og det var alt sammen lavet af DR Drama.
Hvis man har fulgt en smule med, var det derfor ikke andet end det, de fleste godt vidste i forvejen, den tidligere DR dramachef Ingolf Gabold sagde for nylig.”