Kronik af den gode Poul Højlund i Jyllands-Posten – Vi er på katastrofekurs.
“Statsministerens seneste melding er, at han forventer op til 100.000 migranter til Danmark inden for de næste fem år. 100.000 nye kulturfremmede mennesker, som skal familiesammenføres og forsøges integreret i et arbejdsmarked, der ikke findes, og bosættes i boliger, der heller ikke findes.
Han ser katastrofen, men han handler ikke. Det er ikke en statsminister værdigt. Danmarks asylpolitik er blottet for enhver logik og omtanke. Vi hjælper de forkerte, og vi svigter de svage, både i flygtningelejrene og herhjemme. … I stedet for at hjælpe de rigtige er vi i gang med at skabe en demografisk katastrofe i fire dimensioner: humanitært, økonomisk, socialt og kulturelt.
… Vi står med en indvandring så kulturforskellig fra det avancerede, protestantiske og ateistiske Danmark, at det uvægerligt vil føre til det civilisationernes sammenstød, som så mange ikke har villet anerkende som en realitet. Nu får de syn for sagn. …
Danmark er på katastrofekurs. Statsministeren ved det, men han handler ikke på grundlag af den viden. Befolkningen splittes og radikaliseres. Danske soldater er sendt på efteruddannelse hos politiet i bekæmpelse af civil uro. Både den norske og den svenske forsvarschef forventer krig indenfor få år, krig mellem europæiske lande og indvandrere.
Tyske soldater træner byguerilla i en enorm øvelsesby i Nordtyskland, komplet med metro og alle de anlæg, man finder i europæiske storbyer. Frankrig er i kronisk undtagelsestilstand med udkommanderet militær. Men den danske grænse står åben.”