“Er nationalt mandatsvig straffrit?”, spørger kreativ direktør Kim Jong Andersen i en længere kommentar på POV International. Som ekspert i branding undrer han sig over, at ‘populistiske’ politikere risikofrit kan spille hasard med Danmarks omdømme. Det er ‘landeskadelig virksomhed’, og burde være strafbart, lader han forstå. Det er fristende at give ham ret, for det må i så fald gælde begge veje.
Det kan godt være at populisme er et fyord i reklamebureauets kantine, men populisme kommer af latinsk, populus, og betyder folk. Folk i bred forstand, ikke en snæver elite af kosmopolitter, der ser modstand mod masseindvandring som et spørgsmål om ‘flere farver’ eller ikke.
Fra Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid
“Fra Inger Støjbergs ‘Bliv væk’ annoncekampagne indrykket i mellemøstlige medier over symbolpolitiske handlinger såsom indlogering af asylansøgere i teltlejre til en endnu mere symbolpolitisk lov om konfiskationer af værdigenstande med det ellers neutrale navn, L87 eller ‘Smykkeloven’ i folkemunde, har vi bestemt ikke savnet opmærksomhed fra udlandet. …
Spørgsmålet er om den skade, der er gjort på Danmarks omdømme, var kalkuleret eller blot resultatet af tankeløshed hos de implicerede? Jeg vil i denne artikel hævde, at Inger Støjberg og Lars Løkke er omgivet af så dygtige rådgivere, at de i den grad ved, hvad de har foretaget sig – og dermed betragter eventuelle skadevirkninger som ‘krigsomkostninger’, der er til at leve med givet resultaterne. For hvad er det, de i grunden har opnået?
… hvis den gennemgående tendens bliver, at Danmark associeres med at være Nordens svar på Ungarn, så kan det godt være, at det bliver noget vanskeligere at anvende Made in Denmark som salgsfremmende ingrediens.
Er nationalt mandatsvig straffrit? Tager vi konsekvenserne af de omtalte skadevirkninger op til revision, må vi derfor også spørge os selv, hvilke konsekvenser det bør have for de implicerede politikere og ministre? Er det tilstrækkeligt, at det eneste man risikerer i dag, når man begår så grove handlinger, at de næsten svarer til en form for nationalt mandatsvig, at man ikke bliver genvalgt?
Når der begås mandatsvig i en virksomhed af særlig grov karakter, kan det straffes med op til fængsel. Men når man begår noget, der tangerer landsskadelig virksomhed på et internationalt niveau, som påvirker vores afsætningsmuligheder i absolut negativ retning og hvor det oven i købet involverer og skader langt flere borgere og virksomheder, så går man fri? Der er noget i vores system her, der ikke fungerer og som jeg mener, vi bør kigge nærmere på, hvis vi fremadrettet skal kunne inddæmme opportunistiske og populistiske politikeres muligheder for at gøre stor skade på det mest betydningsfulde aktiv, vi som land ejer: nemlig vores omdømme og dermed vores brand. …
Om det var prisen værd – også i forhold til kommende investeringer i at genopbygge tilliden – ved jeg ikke. Det kommer nok an på, hvor forskrækket man er over udsigterne til et Danmark i flere farver.”