I en artikel i Berlingske pointerer journalist Signe Wenneberg, at Køln-overgrebene skyldtes ‘afrikanere i kulturchok’. Nyhedsvært for Jyllands-Posten Søren Munch betragter derimod som ‘et kendt arabisk fænomen’, og nu kan man så læse i svenske Dagens nyheter, at overgrebene under ‘We are Sthlm’-festivalen blev begået af unge flygtninge ‘företrädesvis från Afghanistan‘.
Fællesnævneren er islam, og det er et kulturelt svaghedstegn, at vi overhovedet bruger tid på at identificere problemets kerne. Her en bid fra Ekstra Bladet, der citerer Fanny, der blev antastet under ‘We are Sthlm’-festivalen i 2014 – Svensk kvinde oplevede masseovergreb: ‘De tog på os overalt’.
“Aftonbladet har talt med en af de piger, som er blevet udsat for et overgreb. 17-årige Fanny, som ikke ønsker sit efternavn frem, besøgte festivallen med sine venner i 2014. …
– De drenge var meget nærgående. De tog os på røven og brysterne og overalt, siger den 17-årige pige. …
– Man følte sig magtesløs, og det var ikke særlig rart. Vi prøvede at gå, og så prøvede de at stoppe og nogle slog ud efter os, siger hun.
Fanny fortæller videre i interviewet, at de fleste af gerningsmændene var indvandrere, men at der også var etniske svenskere i blandt dem.”