Den 76-årige pensionist Doris van Geul fra Düsseldorf har været igennem tre retssager på grund af en Facebook-kommentar, hun skrev i oktober 2023. Kommentaren kom som en reaktion på, at den daværende økonomiminister Robert Habeck hævdede, at Tyskland er afhængig af indvandring for at dække behovet for arbejdskraft:

– Bla bla bla. Vi har brug for fagfolk, ikke asylansøgere, der bare vil skabe sig et behageligt liv her uden at respektere vores værdier og vores kultur. Sæt dem, der allerede er her, i arbejde. Vi har ikke brug for dagdrivere og parasitter, og slet ikke knivmordere og voldtægtsmænd.

Dem, der vil arbejde og integrere sig – kontra dem, der udnytter systemet

Anklagemyndigheden mente, at kommentaren udgjorde folkegruppehistorie/opvigleri (Volksverhetzung). I december 2024 blev hun i byretten idømt 150 dagbøder, i alt omkring 8.000 euro. Retten mente, at hun generaliserede asylansøgere og opildnede til had.

van Geul anke. Retten stadfæstede først dommen, men Oberlandesgericht Düsseldorf ophævede den i januar i år og sendte sagen tilbage. I juni 2026 blev hun frikendt. Dommeren understregede, at politisk kritik i udgangspunktet skal være tilladt, og at straffeloven ikke skal bruges til at kneble den. Anklagemyndigheden havde under retssagen selv anmodet om frifindelse.

I juli 2026 appellerede den samme anklagemyndighed alligevel frifindelsen. Den hævder denne gang, at kommentaren havde til formål at opildne til fjendtlige holdninger over for asylansøgere.

– Juridisk vanvid, skriver journalisten Janina Lionello:

Unfassbarer Justiz-Irrsinn mal wieder: Die 76-jährige Doris van Geul wird im Juni 2026 nach einem jahrelangen Verfahren durch drei Instanzen vom Vorwurf der Volksverhetzung wegen eines Facebook-Posts aus dem Jahr 2023 freigesprochen. Selbst die Staatsanwaltschaft Düssedorf… pic.twitter.com/cvprelLK2p

— Janina Lionello (@janinisabel) August 10, 2026

van Geul, der har arbejdet fra hun var 14 til hun blev 72 år, har konsekvent hævdet, at hun kritiserede dele af indvandringspolitikken, og hun holder fast i, at hun skelner mellem dem, der vil arbejde og integrere sig, og dem, hun mener udnytter systemet.

Sagen er for fjerde gang på vej ind i retssystemet.

Vesteuropæiske lande har i de seneste årtier skærpet lovgivningen mod det elastiske begreb »hadefulde ytringer« (Tysklands § 130 StGB, Frankrigs »incitation à la haine«, Storbritanniens Public Order Act og tilsvarende i Sverige, Nederlandene, Østrig m.fl.).

Lovene anvendes i vid udstrækning mod almindelige borgeres og journalisters kritik af indvandring, islam, kriminalitetsstatistikker knyttet til indvandrergrupper, asylpolitik osv. Reaktioner mod stærke generaliseringer om »hvid racisme« og fordømmelse af vestlige samfund er stort set fraværende. Dette skaber et indtryk af selektiv håndhævelse og af, at retssystemerne er en del af »magthavernes indvandringsvenlige dagsorden«, hvor grænsen for, hvad der betragtes som »had«, stadigt sænkes, og at retsapparatet er mere optaget af at straffe »forkerte« meninger end for eksempel voldtægt og røveri.