Brasilien bruges angiveligt af organisationer som Open Society og Ford Foundation som et »laboratorium« for transkønnet ideologi. Isabella Cêpa, en 30-årig marketingkonsulent og grafisk designer, er blevet et offer for og et symbol på konsekvenserne af en politiseret, radikal transkønnet dagsorden.

Cêpa, der voksede op med vold i hjemmet og seksuelle overgreb, har brugt sin Instagram-konto til at tage emner op som kvinders rettigheder og vold mod kvinder. Dette blev vanskeliggjort, da transkønnet-bevægelsen påberåbte sig et definitionsmonopol på, hvad en kvinde er. Cêpa reagerede ved at indtage mere radikale feministiske standpunkter, og hun blev dermed en respekteret stemme i Brasilien, kendt for at formidle information om vold og sin klare modstand mod, at biologiske mænd, der »identificerer« sig som kvinder, får adgang til kvinders aflukker – fængsler, omklædningsrum, brusebade osv.

– Transideologiens autoritære træk

Cêpas aktivisme tog en dramatisk vending, da hun i 2020 kritiserede Erika Hilton, en transperson, der blev valgt ind i São Paulos byråd som den »kvinde«, der fik flest stemmer. Cêpa kaldte Hilton en mand – og for det blev hun udsat for en bølge af anklager.

I juni 2022 blev hun sigtet for fem tilfælde af »racisme«, efter at en højesteretsdom fra 2019 sidestillede diskrimination af LGBTQ+-miljøerne med racisme. Fire af anklagerne stammede fra retweets af harmløse indlæg, hvor der blev taget emner op som at holde transkvinder ude af kvindefængsler; for eksempel et indlæg, hvor der stod, at »dette er sidste frist for at stemme, hvis vi mener, at transkvinder ikke hører hjemme i kvindefængsler«. Straffen for »misgendering« er op til 25 års fængsel.

Meet Isabella Cepa, a woman who had to flee Brazil after she faced 25 years in prison for misgendering a transgender politician on social media.

Is this the freedom in Brazil that American liberals are defending? pic.twitter.com/F57HwhC3ni

— Based Bandita (@BasedBandita) August 10, 2025

I juli 2024 planlagde hun en rejse til Spanien for at besøge en ven. I lufthavnen i Salvador Bahia fortalte en føderal agent hende, at hendes pas var »markeret«. Han spurgte, om der var anlagt sag eller rejst tiltale mod hende. Agenten advarede hende om politisk forfølgelse og rådede hende til ikke at vende tilbage til Brasilien.

Cêpa, som allerede havde mistet sit job, flygtede først til Spanien, derefter til Marokko og så til Portugal. I Marokko tilbragte hun seks måneder som den eneste udlænding i en lille by med 5.000 indbyggere. Økonomisk ruineret søgte hun asyl i EU, men ansøgningen blev mødt med skepsis:

– Historien er så absurd, at de ikke troede, det var muligt – men efter at mere end tusind sider med sagsdokumenter var blevet fremlagt, fik jeg i 2025 tildelt officiel flygtningestatus i et europæisk land.

Flygtningestatus for modstand mod transkønnet ideologi

Ifølge European Conservative har store »filantropiske« institutioner som Open Society og Ford Foundation gjort Brasilien til et laboratorium for LGBT-politik. De donerer penge og lader politikerne bestemme, hvilke LGBT-NGO’er der skal finansieres. De grupper, der modtager penge, leverer rapporter og anbefalinger, som politikerne har brugt til at fremme LGBT-politik.

Et af resultaterne af dette eksperiment er, at Cêpa som den første brasilianer siden militærdiktaturet får flygtningestatus på grund af politisk forfølgelse. Hun er også den første kvinde i verden, der er nødt til at flygte fra sit land på grund af modstand mod transkønnet ideologi.

Sagen mod Cêpa blev »arkiveret« af Højesteret den 2. september i fjor, men den er ikke afsluttet, og hun risikerer anholdelse ved hjemkomst. Højesteretsdommer Gilmar Mendes afviste et forsøg fra Erika Hilton på at få sagen genoptaget. Han fastslog, at det at kalde en transperson for »mand« ikke automatisk udgør et strafbart »transfobisk« angreb i henhold til loven. Dette blev betragtet som en delvis sejr for ytringsfriheden.

I oktober 2025 blev Cêpa inddraget i en ny efterforskning, fordi hun havde repostet indlæg fra en anden feminist, der hævdede, at transkvinder ikke er kvinder.

I marts–april i år blev Erika Hilton valgt til at lede et udvalg for kvinders rettigheder i nationalforsamlingen – noget, der er blevet mødt med stærk kritik fra køns-kritiske feminister, netop med henvisning til Cêpa-sagen.

Cêpa selv er aktiv på sociale medier. I interviews beskriver hun sagen som et eksempel på, hvordan radikal transideologi og strenge love mod hadefuld tale kan bruges til at kneble biologisk baseret feminisme. Hun har kritiseret venstrefløjen for at have »forladt kvinderne« til fordel for identitetspolitik. Hun har også anlagt sag mod Erika Hilton for æreskrænkelse, efter at denne kaldte hende »kriminel«.

Cêpa lever stadig i eksil. Hun er blevet et internationalt symbol på »kønsdiktatur« og et ikon for køns-kritiske feminister over hele verden – mens kritikere på venstrefløjen betragter hende som transfobisk og hadefuld.

I eksil kæmper hun med økonomien og sin mentale sundhed, men betragter flygtningestatusen som en sejr:

– Den giver tryghed og retter opmærksomheden mod transideologiens og Moraes-Lula-koalitionens autoritære sider.

Ikke kun Cêpa

Flere kvinder, som Cêpa har retweetet, skal nu efterforskes af de brasilianske anklagemyndigheder.

– Alle de kvinder, jeg har retweetet, bliver retsforfulgt. En af dem er sigtet for to tilfælde af racisme, hvilket betyder, at hun kan ende i fængsel, så længe hun er i Brasilien. Ingen vil støtte os offentligt, fordi loven er vag med hensyn til, hvad der er en forbrydelse, og hvad der ikke er. Folk bliver sigtet, og dem, der taler om det, risikerer selv at blive sigtet.