Mens de europæiske lande diskuterer, hvordan islam kan integreres i samfundet, tyder meget på en modsat udvikling i Iran: Iranerne tager i stigende grad afstand fra det islamiske regime og ønsker en klar adskillelse mellem religion og politik.
Dette paradoks er temaet i en kommentarartikel offentliggjort af Geller Report. Det islamiske regime har gennem næsten et halvt århundrede opnået det modsatte af det, det ønskede: Det har bidraget til at sekularisere store dele af befolkningen.
– Islamisering ovenfra, sekularisering nedenfra
Det israelske Institute for National Security Studies beskriver udviklingen i Iran som »islamisering ovenfra, sekularisering nedenfra«. Instituttet henviser til flere undersøgelser, der peger på faldende religiøs praksis, især blandt yngre iranere, og stigende modstand mod, at staten håndhæver religiøse normer.
En omfattende onlineundersøgelse fra GAMAAN vakte international opmærksomhed, da den viste, at langt færre iranere identificerer sig som muslimer, end de officielle tal antyder. Mens myndighederne omtaler Iran som næsten fuldstændig muslimsk, angav kun 35–40 procent af respondenterne, at de identificerer sig som muslimer. Samtidig gav et stort flertal udtryk for et ønske om at adskille religion fra stat.
Iran International har omtalt udviklingen som en »historisk ironi«: Et regime bygget på religion har bidraget til en stigende sekularisering af befolkningen.
Iranerne tager ikke nødvendigvis afstand fra islam som religion, men fra den politiske islam, der har domineret landet siden revolutionen i 1979. Dette beskrives som en reaktion mod tvungen religiøs praksis, obligatorisk hijab, moralpolitiet og imamernes magt. Iran er ikke på vej til at blive et irreligiøst samfund, men snarere et samfund, hvor stadig flere privatiserer deres religiøsitet på bekostning af det statslige islamiske projekt.
Kronprins Reza Pahlavi bekræfter en massiv kristen vækkelse i Iran
Udviklingen i Iran står i kontrast til Vesteuropa. De europæiske »eliter« har i vid udstrækning behandlet islam som en beskyttet minoritetsreligion, på trods af at iranske dissidenter og eksilaktivister – som har oplevet det islamiske regime – har advaret mod at forveksle religionsfrihed med accept af islamisk ideologi og mod at undervurdere politisk islam.
Iran, som i 1979 blev selve symbolet på en moderne islamisk revolution, omtales i dag af forskere som et af de mest sekulariserede samfund i Mellemøsten – hvis man måler befolkningens holdning til forholdet mellem religion og stat.
Iranerne vender sig bort fra islam: – Jeg er perser, jeg er ikke muslim