Et komplet etiopisk fodboldhold – herunder spillere, trænere og voksne ledere – er forsvundet efter at have deltaget i den internationale ungdomsturnering Gothia Cup i Göteborg.
Omkring tyve personer, hovedsageligt drenge i alderen 14 til 17 år samt voksne ledere, forlod overnatningsstedet på finaledagen uden at give besked. Politiet har bekræftet, at de ikke er vendt tilbage til Etiopien.
Sportsbegivenheder, en indgangsport for asylansøgere og migranter
Fodboldholdet er efterlyst internationalt, men forsvindingen antages at være planlagt. Der foregår ingen aktiv eftersøgning fra svensk side. Myndighederne afventer oplysninger om, hvor de befinder sig.
Arrangørerne har været i kontakt med en af klubbens ledere, der angiveligt har bekræftet, at spillerne har det godt, og at de har kontaktet deres familier.
Etiopiens fodboldforbund har taget afstand fra holdet og oplyser, at de ikke har fuldt overblik over situationen.
De svenske myndigheder har indtaget en afventende holdning. Hvis drengene søger asyl, vil deres sag sandsynligvis blive behandlet efter de sædvanlige procedurer. Indtil videre er de meldt savnet uden at være formelt registreret som asylansøgere.
Twenty members of an 🇪🇹#Ethiopia| n youth football team vanished during Sweden's Gothia Cup in what police suspect is a coordinated illegal migration effort The sudden disappearance of the players, aged between 14 & 17
alongside at least one adult@YemaneGirum @PMEthiopia pic.twitter.com/BK9NZup8yQ— FRANKFURTER JUNGE 🇪🇷🇪🇷 (@shaebiaeritrea2) July 30, 2026
Gothia Cup tiltrækker hold fra hele verden, og det er ikke første gang, at europæiske sportsbegivenheder fungerer som indgangsport for asylansøgere og migranter. At et helt hold – inklusive voksne ledere – forsvinder, kan tyde på forsæt snarere end tilfældigheder. Under Norway Cup er det blevet en »tradition«, at afrikanere og personer fra MENA-regionen hopper af og søger asyl:
