Japan har i de første måneder af dette år oplevet en foruroligende stor antal brande i historiske templer og helligdomme. I løbet af de første fem måneder af 2026 er ni betydningsfulde buddhistiske templer og shinto-helligdomme gået tabt i flammerne. Mange af bygningerne har stået i hundreder af år og overlevet krige, jordskælv og tyfoner – for derefter at brænde ned i løbet af få timer.

• • Suga-helligdommen i Kitakyushu, Fukuoka, var en af de første større helligdomsbrande, der brød ud i 2026.
  • Daihōji-templet (Ehime-præfekturet) – hovedhallen (Kannon-dō), opført i 1453 og udpeget som nationalskat, blev ødelagt af en omfattende brand i januar. Branden rasede i omkring ni timer, og tyve brandbiler deltog i slukningsarbejdet.
  • Reikadō-hallen ved Daishō-in i Hiroshima brændte den 20. maj. Hallen husede den »evige flamme«, som ifølge traditionen har været holdt i live siden år 806. Flammen blev reddet ud, lige før bygningen styrtede sammen.
  • Flere regionale templer og shinto-helligdomme. Blandt de øvrige brande, der indgår i tallet ni, er mindre historiske templer og helligdomme i blandt andet Hyōgo, Nara, Gifu og andre præfekturer. Flere af disse havde lokal kulturhistorisk betydning, men blev ikke betragtet som nationale skatte.

Flere af brande efterforskes som mulig brandstiftelse, og én sag har ført til en anholdelse.

Paralleller til kirkebrande i Europa og Nordamerika

Der bor mellem 100.000 og 130.000 muslimer i Japan. De udgør mellem 0,08 og 0,1 procent af Japans ca. 124 millioner indbyggere. De fleste af dem er indvandrere eller gæstearbejdere fra Pakistan, Bangladesh, Indonesien, Iran og Tyrkiet. Der findes 100–120 moskéer i landet, de fleste relativt små og tilsyneladende brandsikre. Der er aldrig blevet rapporteret om moskébrande i Japan.

I Japan drages der paralleller til en lignende bølge af kirkebrande, der har ramt Europa og Nordamerika de seneste år:

There is a simple solution to protect your shrines, temples, people, and culture. Deport every last muslim from the nation and never allow them back in. Every country muslims invade they destroy the culture of the host nation. How is this not blatantly obvious!?

— Maximus Timaeus (@TimaeusMaximus) July 28, 2026

I Frankrig er hundredvis af kirker blevet ødelagt eller beskadiget siden 2015. Notre-Dame i Paris (2019) er det mest kendte tilfælde, men et stort antal smukke, men mindre kirker er også gået tabt. Flere tilfælde er klassificeret som påsatte. Især har kirker i områder med høj indvandring fra muslimske lande været udsat.

Tyskland og Storbritannien har oplevet et stigende antal kirkebrande, de fleste med spor af hærværk eller brandstiftelse. Myndighederne tilskriver normalt tilfældene »ulykker«, »tekniske fejl« og, ved påvist brandstiftelse, »enkeltstående tilfælde«. Mere end 80 canadiske, katolske kirker er blevet ødelagt af brand eller hærværk siden 2021. I New York brændte den næsten 190 år gamle First Reformed Church of Astoria ned i april i år, kun få måneder efter at Zohran Mamdani tiltrådte som borgmester.

Endnu en historisk kirke op i flammer: Massiv udrykning i New York

Det, som brandene og ødelæggelserne har til fælles, er, at myndighederne og især vestlige regeringsmedier undgår at diskutere brandstiftelse og de underliggende religiøse eller ideologiske motiver, men sådan er det ikke i Japan; der påpeges det, at brandene kan skyldes, at landet er under angreb fra kulturelle og religiøse modkræfter.

Efter at Shuri-slottet i Okinawa brændte ned i 2019 vedtog Japan et bevaringsprogram til omkring 800 millioner kroner, der skal være fuldt gennemført i 2035, for at beskytte 107 vigtige historiske steder, men pr. dags dato er omkring en tredjedel af projekterne endnu ikke påbegyndt. Efter årets allerede ni tempelbrande stilles der spørgsmålstegn ved bevaringsprogrammet: kommer det for sent, og er det tilstrækkeligt?