Kinas platforme for kunstig intelligens (AI) indhenter hurtigt forspringet til deres amerikanske modstykker, hvilket udløser nye trusler fra Trump-administrationen. Kan spændingerne eskalere med beskyldninger om tyveri af immaterielle rettigheder? Det spørger Deutsche Welle (DW).

På hvad der virker som et øjeblik er Kina gået fra at ligge op til fem år bag USA inden for kunstig intelligens til at ligge kun få måneder bag.

Mens amerikanske aktører, blandt andet Anthropics Claude og OpenAIs ChatGPT, har brugt hundreder af milliarder dollar på at flytte grænserne for AI, har Kina valgt en helt anden vej.

Stillet over for amerikanske restriktioner på avancerede chips, der hjælper AI med at udføre sine mest avancerede beregninger, har kinesiske teknologivirksomheder prioriteret snesevis af open source-AI-modeller baseret på »god nok« teknologi.

Disse platforme, herunder DeepSeek, Alibabas Qwen og Xiaomis MiMo, er nu udbredt i kinesiske virksomheder, offentlige tjenester og forbrugerapparater.

Som det seneste tegn på, at kløften mindskes, præsenterede den kinesiske startup Moonshot AI for nylig Kimi K3, en model, der kan måle sig med en af de mest avancerede AI-modeller – Anthropics’ samtalerobot Claude Fable 5 – på centrale testkriterier.

I nogle test matcher eller overgår Kimi K3 endda Claude, med langt mindre datakraft og til en brøkdel af prisen.

Den globale teknologispecialist Alvin W. Graylin mener, at lanceringen af Kimi K3 gør avanceret kunstig intelligens fra en dyr luksus til noget praktisk og overkommeligt.

Kimi K3 »gør banebrydende modeller til en massevare«, sagde Graylin til DW.

»For 98 % af kunderne er forskellen på 1 til 2 % [i viden] ikke værd at betale 10 til 20 gange mere for«.

Kinas seneste fremskridt har allerede udløst en kraftig reaktion fra Washington, og den amerikanske præsident Donald Trump truer nu med at blokere USA’s adgang til kinesiske AI-modeller.

Finansminister Scott Bessent advarede samtidig om, at USA kan indføre sanktioner mod kinesiske modeller på grund af påstået tyveri af immaterielle rettigheder.

Anthropic og OpenAI har beskyldt kinesiske laboratorier for at bruge deres modeller til at træne egne systemer, en proces kendt som »distilling«.

Selvom »distilling« i begrænset omfang er en almindelig praksis blandt AI-laboratorier over hele verden, hævder virksomhederne, at deres modeller er blevet bombarderet med forespørgsler for at udtrække avanceret ræsonnement. Det Hvide Hus advarede i april om, at Kina gjorde dette i »industriel skala«.

Kina har afvist beskyldningerne som grundløse og betegnet USA’s trusler om sanktioner og modelforbud som »teknologisk mobning« med det formål at bremse Kinas fremskridt.

Giulia Neaher, forskningsanalytiker ved Strategic Foresight Hub ved tænketanken Stimson Center i Washington, nedtonede betydningen af »distilling« for Kimi-modellens fremskridt.

»En stor del [af succesen] skyldes det talent, den infrastruktur og de ressourcer, der blev brugt på at udvikle denne model«, siger Neaher.

Tidligt i udviklingen af moderne AI valgte USA at holde de indre mekanismer i sine førende modeller lukkede.

Denne tilgang gør det muligt for store teknologivirksomheder (Big Tech) at maksimere overskuddet gennem abonnementer, licensering til virksomheder og betaling pr. token.

I modsætning hertil har mange førende kinesiske AI-udviklere taget åbne modeller i brug. Det betyder, at virksomheder og udviklere kan downloade og køre modellen på deres egne servere og derefter finjustere den efter deres specifikke behov.

»Open source gør det muligt for de kinesiske laboratorier at inddrage det globale AI-miljø i at forbedre og teste deres modeller«, udtaler Graylin til DW og tilføjer, at de amerikanske restriktioner på chipeksport har tvunget dem til at være »mere kreative og effektive«.

Men selv om Kina har overtaget, hvad angår prisfastsættelse og udrulning, anser Washington det stadig som afgørende at bevare føringen inden for banebrydende AI, da den, der kontrollerer de mest avancerede AI-systemer, sandsynligvis vil dominere militært, økonomisk og teknologisk i de kommende år.

Neaher, der forsker i AI-politik og -styring, forudsagde en fortsat eskalering af USA’s modvilje mod Kinas fremskridt inden for kunstig intelligens, i takt med at Washington revurderer sin tilgang til AI-politik.

AI-kapløbet kan også bane vejen for en ny rivalisering – denne gang om planer om at børsnotere de mest succesrige AI-laboratorier.

Nogle amerikanske AI-virksomheder er allerede værdiansat til tæt på en billion dollar, og både Anthropic og OpenAI skal angiveligt forberede sig på en børsnotering senere på året for at drage fordel af den enorme interesse fra investorer.

På kinesisk side søger også DeepSeek og Moonshot AI at blive børsnoteret, og sidstnævnte planlægger en notering i Hongkong inden begyndelsen af næste år.

Da kinesisk teknologi tilsyneladende er undervurderet, har amerikanske institutionelle investorer i al stilhed øget deres investeringer den seneste tid i håb om at kunne undgå en potentiel amerikansk AI-boble, samtidig med at de positionerer sig i forhold til Kinas fremskridt i det, der hurtigt er ved at blive et tæt løb.

»Den langsigtede tendens ser ikke godt ud«, hævdede Graylin over for Deutsche Welle. »Der er tale om en stor amerikansk AI-boble, og den er moden til en korrektion i løbet af de næste tre til tolv måneder«.

»Kineserne bygger sammenlignelige modeller til en tiendedel af omkostningerne og til en tiendedel af prisen hos amerikanske pionervirksomheder«.

Trump-administrationen meddelte tirsdag et forbud mod import af nye, udenlandsproducerede humanoide robotter til USA på grund af »uacceptable risici« for USA’s nationale sikkerhed.

Foranstaltningen gælder avancerede robotter – blandt andet menneskelignende og firbenede maskiner. Mange af dem er produceret i Kina, som konkurrerer med USA om udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens.

Federal Communications Commission (FCC) indførte også et forbud mod import af strømomformere – enheder, der bruges i datacentre og solcellepaneler – som ifølge FCC også kan udgøre en risiko for den amerikanske økonomi.

Den kinesiske ambassade i Washington udtalte, at Beijing længe har været imod USA’s »politisering« af handelsspørgsmål og sanktioner baseret på »grundløse påskud«.

FCC-formand Brendan Carr sagde, at myndigheden gjorde sin del »for at sikre USA’s kritiske forsyningskæder«.