En muslimsk kvinde, der blev idømt en bøde på 100 schweiziske franc for at have båret burka på et offentligt sted, nægtede at acceptere bøden. Hun anke sagen og hævdede, at den var et udtryk for »islamofobi«. Men resultatet blev det modsatte af, hvad hun havde håbet på.
Retten i St. Gallen forhøjede bøden til 1.000 schweiziske franc (ca. 12.500 norske kroner). Dommeren begrundede skærpelsen med, at kvinden udviste manglende respekt for schweizisk lovgivning, og at hun bevidst havde overtrådt forbuddet adskillige gange.
Schweiziske myndigheder sætter et eksempel
Schweiz indførte et nationalt forbud mod ansigtsdækkende beklædning (burka og niqab) efter en folkeafstemning i 2021. Forbuddet nyder stor opbakning i befolkningen og har til formål at sikre social integration, sikkerhed og kommunikation i det offentlige rum.
Sagen har vakt opmærksomhed, fordi den viser, at de schweiziske myndigheder ikke accepterer, at religiøse minoriteter sætter sig over landets love. Flere kommentatorer påpeger, at forsøg på at spille »islamofobi-kortet« i sådanne sager ofte vender sig mod dem, der bruger det.
Portugal: Lovforslag om forbud mod niqab og burka vedtaget af parlamentet
Det er ikke første gang, at en sådan sag ender med strengere straffe. I flere europæiske lande med tilsvarende forbud har domstolene signaleret, at gentagne overtrædelser og manglende vilje til at overholde nationale love vil blive mødt med skærpede reaktioner – også når de møder modstand fra aktivister, der forsøger at fremstille dem som diskrimination.