Endnu en canadier slår alarm, efter at han er blevet konfronteret med det, han kalder en »dødskult« inden for sundhedsvæsenet.
Donovan James fortæller, at hans kone, Kristin Logan, fik stillet en kræftdiagnose, og at det offentlige sundhedsvæsen i Canada under MAiD-programmet – Medical Assistance in Dying – gentagne gange forsøgte at presse hende til at vælge assisteret selvmord frem for at give livreddende kræftbehandling.
– Det var den eneste måde at redde hendes liv på
Da parret nægtede at vælge døden, oplevede de, at mulighederne for reel medicinsk hjælp hurtigt blev indskrænket. Til sidst så de ingen anden udvej end at flygte til USA. I Texas har Kristin modtaget kræftbehandling, der har ført til stabilisering og flere gange forbedret hendes tilstand.
James beskriver oplevelsen som et mareridt:
– Der er ingen dødskult i USA, kun omsorg. I Canada gav systemet hende op og forsøgte at presse hende over i det hinsidige.
James har i interviews fortalt, at der ikke var noget alternativ til at forlade Canada – det var den eneste mulighed for at redde konens liv.
Blandt kritikerne af Canadas program for dødshjælp påpeges det, at økonomiske hensyn spiller en rolle: Dødshjælp er langt billigere for det offentlige end langvarig kræftbehandling.
Kristin Logans tilfælde er ikke enestående. Flere rapporter fra Canada viser, at patienter og pårørende oplever pres i retning af MAiD, når behandlingsmulighederne bliver dyre eller komplekse.
Handicappet canadier beder om hjælp fra omverdenen mod læger, der vil dræbe ham
Canadas eutanasiordning blev oprindeligt indført for at kunne tilbyde terminalt syge en mulighed for »at møde døden med værdighed«, men ordningen blev hurtigt et »behandlingsalternativ« også for grupper, der på ingen måde ligger på dødslejet: Handicap, fattigdom og benbrud er blandt de kriterier, der ifølge rapporterne anvendes som grundlag for at foreslå eller gennemføre eutanasi.