Jøderne er ikke det ”problem”, som er opfundet af antisemitter gennem tiderne. Det er ikke det ”problem”, som jødehaderen Zohran Mamdani, borgmesteren i New York – verdens mest jødiske stat – i stigende grad eksponerer.
Det er det problem, som amerikanske jøder er med til at skabe ved fortsat at stemme på et parti, hvis ledende politikere hader dem.
Selv om det fra begyndelsen stod klart, at muslim-kommunisten Mamdani ikke bare hader Israel, men jøder i almindelighed, stemte 30 pct. af New Yorks jøder på ham.
Mamdani, som ikke har ringeste bemyndigelse til at blande sig i amerikansk udenrigspoltik, men burde koncentrere sig om at holde byens gader fri fra huller og sørge for, at renovationen fungerer, er begyndt at true med at arrestere den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, hvis han skulle indfinde sig til FN’s generalforsamling i september.
Netanyahu er krigsforbryder, siger den ugandiskfødte borgmester. Det ville han utvivlsomt sige om enhver premierminister i den jødiske stat. Han er nemlig muslim og som sådan af Muhamed beordret til at hade og ombringe jøder. Det står i Koranen, som Mamdani aflagde ed på, da han blev indsat.
Det kan derfor ikke overraske, at han har kaldt AIPAC, American Israel Public Affairs Committee, og en af USA’s vigtigste jødiske organisationer – ”monstre”.
Mamdanis officielle begrundelse for at ville arrestere Netanyahu er, at den – ligeledes antisemitiske – internationale straffedomstol har kaldt ham krigsforbryder og er ude efter hans skalp.
Præsident Trump har øjeblikkeligt gjort det klart, at en borgmester ikke skal blande sig i udenrigspolitik, og at New Yorks ikke har ringeste bemyndigelse til at arrestere Netanyahu. Samtidig har USA’s stadigt mere imponerende udenrigsministser, Marco Rubio, indledt en kampagne for at demontere straffedomstolen, som hverken USA eller Israel har anerkendt. Efter Rubios mening skal en flok fjerne og ikke-demokratisk valgte bureaukrater i Haag ikke sidde og opkaste sig som verdens overdommere med hals- og håndsret over andre landes politik.
De problemer, som jøder skaber for sig selv, består ikke bare i, at så mange af dem stemte på en jødehader, men at de fleste af dem fortsat støtter det demokratiske parti.
Mens vi nærmer os det skelsættende midtvejsvalg i november, bliver det stadigt tydeligere, at få demokratiske kandidater til primærvalgene kan håbe at vinde, hvis de ikke tager afstand fra Israel (læs: jøderne).
USA’s demokratiske parti er med få undtagelser blevet jødehadernes parti. Den eneste ledende demokrat, der har vovet at fordømme Israel- og jødehadet, er senator John Fetterman fra Pennsylvania.
Det betyder ikke, at alle de andre demokratiske politikere hader jøder, men det betyder, at de frygter at blive nedstemt, hvis de ikke slutter op om den velfinansierede islamo-kommunistiske falanks, der for tiden spiller første violin.
Jøderne har mange gange før måttet høstet jødehadets bitre frugter.
Hvornår vågner de op?