Mens konflikten mellem Iran og USA/Israel samt flere arabiske stater spidser til, siger talsmænd for Irans teokratiske styre, at det ikke er så vigtigt, hvis landet bliver invaderet. Deres ideologi skal nok klare sig.

Det har de ret i. Islam er en infektion, som man ikke bliver fri for, når den først har inficeret et land.

Politi, lovgivning og politiske proklamationer hjælper ikke, for dem er Allahs tilhængere ligeglade med. De ved, at godtroende og feje vesterlændinge er nemme at snyde og til enhver tid vil trække sig bukkende tilbage i stedet for at mande sig op og forsvare den vestlige kultur.

Måske mener vesterlændinge ikke, at Vesten er værd at forsvare. Deres stemmeafgivning ved valg efter valg tyder ikke på det.

Sandheden er desværre, at vores kultur, ytringsfrihed, folkestyre, retsstat og ligeberettigelse af kvinder og mænd ikke bliver forsvaret, mens islam borer sig ind over alt i vores politiske system.

Det Radikale Venstre, der bar hovedansvaret for udlændingeloven i 1983, har fejret sejren over Danmark ved at udpege en muhamedaner som næstformand.

Der går næppe mange år, før de radikales hovedbestyrelse tager på kollektiv ramadan-udflugt til Mekka for at understrege, at de er Allahs venner – i hård konkurrence med Enhedslisten.

Hvem kan fortænke de iranske galninge i at betragte Vesten et let bytte?

Måske er de ikke galninge. Det er måske os, der er.