Den irske lærer Enoch Burke er af High Court blevet pålagt at betale omkring 210.000 euro i bøder. Dommen kommer, efter at Burke nægtede at bruge en elevs »foretrukne pronomen« og nye navn på skolen.
Burke, der er lærer ved Wilson’s Hospital School i Westmeath i det centrale Irland, har konsekvent hævdet, at han ikke kan bruge de nye pronomen af religiøse og samvittighedsmæssige årsager. Han mener, at det ville stride mod hans kristne overbevisning og personlige samvittighed at deltage i en elevs subjektive bekræftelse af kønsidentitet, når det strider mod den biologiske virkelighed.
Har lærere samvittighedsfrihed i ideologisk ladede spørgsmål?
Burke blev suspenderet fra sit job i 2022, efter at han havde nægtet at bruge elevernes foretrukne pronomen. Skolen og myndighederne mente, at dette var diskrimination og et brud på skolens ligestillingspolitik. Burke har nægtet at acceptere suspensionen og er mødt op på skolen adskillige gange, hvilket har medført flere fængslinger for foragt for retten. I alt har han siddet over 700 dage i fængsel.
Irsk domstol anmoder om retsforfølgelse af hele Enoch Burkes familie
For de gentagne overtrædelser af domstolens påbud er han nu blevet idømt massive bøder. Burke betegner dommen som et angreb på både ytrings- og religionsfriheden.
Sagen er Irlands mest splittende retssag, og konflikten er langt fra ovre. Enoch Burke har erklæret sig villig til at sidde i fængsel resten af livet frem for at give efter.
BREAKING: My brother teacher @EnochBurke has been ordered to pay almost €210,000 in fines by a High Court Judge.
His crime: refusing to accept you can be suspended from your job for not calling a child “they”.
A shameful day for Ireland. https://t.co/OXg1GJEdoO pic.twitter.com/YTVWoqkF6M
— Josiah Burke (@realJosiahBurke) July 16, 2026
