En artikel i det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine har vakt international opmærksomhed. Dr. Robert Truog, professor i anæstesiologi og bioetik ved Harvard University, og hans kolleger argumenterer for at den såkaldte »Dead Donor Rule« – reglen om, at man ikke må dræbe en donor for at udtage hans organer – bør lempes eller ophæves.

I artiklen »Contextualizing the Dead Donor Rule in an Era of Voluntary Euthanasia« foreslår de en ny proces, som de kalder »død ved organdonation« (death by organ donation). Tanken er, at læger skal kunne aflive patienter gennem en form for eutanasi-procedure – for at udtage organerne, mens de stadig er sunde og brugbare.

– Nogle må dø, så andre kan få et bedre liv

Truog og hans kolleger mener, at det nuværende system er ineffektivt. Der er stor mangel på organer, og mange patienter dør, mens de venter på en donation. Ved at give læger lov til aktivt at aflive patienter, der har givet deres samtykke (eller hvor de pårørende giver deres samtykke), kan man øge antallet af tilgængelige organer markant.

Forfatterne hævder, at medicinen i praksis allerede har omdefineret døden for at understøtte moderne organudtagningspraksis, at skellet mellem »drab« og »dødshjælp« er kunstigt, når patienten alligevel skal dø, og at det etiske problem kan løses ved hjælp af en samtykkeerklæring.

Forslaget er blevet mødt med kraftig modstand fra både religiøse og medicinsk-etiske kredse. Kritikerne påpeger farerne ved enhver form for aktiv dødshjælp. Den glidende skala er et eksempel. Vi ser inden for »almindelig« eutanasi, at stadig nye grupper inkluderes. Hvor stopper det, hvis læger først får lov til at dræbe for at høste organer – ældre, skal der fastsættes en »aldersgrænse« for samfundsmedlemmer, hvad med handicappede og psykisk syge? Hvordan skal man bevare tilliden til sundhedsvæsenet, hvis læger betragtes som potentielle »mordere« med henblik på organhøst?

Undersøgelse: Enormt potentiale i ikke-frivillig dødshjælp; Canada kan spare tusindvis af milliarder

De fleste tror, at organdonation finder sted, efter at man utvivlsomt er død. De forestiller sig en krop, der er kold, grå og stiv, men sådan fungerer organdonation ikke. Organer bliver hurtigt uegnede til transplantation uden blodcirkulation. Det er grunden til, at patienter i dybt koma med et bankende hjerte i mange lande er blevet omdefineret til »hjernedøde«.

– En sådan kontekstualisering gjorde definitionen af døden til en fleksibel moralsk sikkerhedsmekanisme, der opretholdt forpligtelsen til ikke at udtage organer fra levende mennesker, men selve betydningen af »død« blev revideret.

MEDICAL UNETHICS – ORGAN DONATION

Doctors are now making the case for death by organ donation

A New England Journal of Medicine article argues the ethical focus in organ donation should shift away from when death occurs and toward ‘respecting’ patients' choice to be killed for… https://t.co/itgtnjPKod pic.twitter.com/OwF2Vea2t5

— S.A. Dupres (@Susan_Dupres) July 14, 2026

At dræbe et menneske for at redde et andet strider mod grundlæggende etiske principper, der er lige så gamle som lægevidenskaben (Hippokrates).

Truog har tidligere argumenteret for at definitionen af eutanasi bør udvides fra »retten til at dø« til at betragte døden som en ressource. »Nogle må dø, så andre kan leve bedre.«