Thaïs d’Escufon (født 1999) er en af de mest kendte talspersoner for den identitære ungdomsbevægelse i Frankrig. Hun voksede op i en traditionel katolsk familie og blev bevidst om, hvad hun oplevede som fremmedgørelse, på sit eget universitet i Toulouse.
Thaïs d’Escufon blev hurtigt ansigtet udadtil for den identitære bevægelse – gennem sin intellektuelle og direkte folkeligt forståelige og provokerende formulering af komplekse temaer, som demografisk forandring.
National identitet er ikke en “social konstruktion”
Opmærksomheden omkring Thaïs d’Escufon skyldes ikke mindst systematisk statslig undertrykkelse:
Som en af de mest indflydelsesrige og højest profilerede identitarister i Europa, er hun blevet et symbol på statslig undertrykkelse og forfølgelse. Hun har oplevet retssager, forbud fra sociale medier og økonomisk isolation. En Twitter-konto, en TikTok-konto, og omkring femten Instagram-konti er blevet suspenderet, og hundredtusindvis af følgere er blevet slettet.
Dette har givet hende en “martyr status”, der appellerer til de mange, der føler sig censureret af den socialistisk-fascistiske politiske “liberale” elites politiske praksis.
– Hele verden taler om Thaïs d’Escufon, men næsten ingen franske medier gør. Hvordan kan det forklares? spørger Samuel Lafont:
Le monde entier parle de Thaïs d'Escufon mais quasiment aucun média français.
Vous expliquez ça comment ? pic.twitter.com/HCOVAuydPb
— Samuel Lafont (@Samuel_Lafont) June 19, 2026
Thaïs d’Escufon bryder tabuer, hun taler åbent om race bevidsthed og national identitet, hvilket provokerer det franske politiske etablissement noget voldsomt.
Den unge kvinde, der er blevet udelukket fra sociale medier utallige gange, har vist en enorm evne til at komme tilbage. Hun har en intuitiv forståelse af, hvordan nye generationer kommunikerer, og kombinerer humor og konfrontation på en måde, der appellerer til en generation, der undrer sig over, hvorfor alt, hvad deres forældre og bedsteforældre fortalte dem om Frankrig og det kristne Europa, forsvinder.
Sammen med østrigeren Martin Sellner, er Thaïs d’Escufon blandt de fremmeste repræsentanter for en ny generation af nationalister, der har gjort kampen for Vesten til en fælles europæisk civilisations kamp.
De fremstår som allierede i modstanden mod det “liberale” hegemoni. De nægter at acceptere fortællingen om, at national identitet er en “social konstruktion” eller noget “skamfuldt”.
Thaïs d’Escufons karriere giver et indblik i, hvordan vestlige liberale mundbinder politisk opposition via retsvæsenet og digital censur. Hun står for et kompromisløst forsvar af sin egen arv og kultur; hun er langt mere end en “influencer”, hun er en kulturel kraft, der tvinger sig selv ind i den offentlige sfære, uanset hvad den såkaldte elite måtte mene om det.


