Tvangsrekruttering af unge mænd til fronten har længe vakt reaktioner blandt ukrainere. I Lviv brød der et åbent oprør ud natten til onsdag, efter at en mand var blevet pågrebet af de mobile enheder, der kører rundt og direkte bortfører folk. Den vrede, som befolkningen har udvist, har chokeret myndighederne.
– Gruppen omringede soldaternes køretøj, opførte sig aggressivt, ødelagde bilen og væltede den derefter, skriver rekrutteringscentret i Lviv-regionen på Facebook.
Der skal have været omkring 200 personer i folkemængden. Den ukrainske anklagemyndighed oplyser, at hændelsen efterforskes.
Også den ukrainske statslige tv-station har offentliggjort en video fra stedet. Den viser, at nogle i folkemængden river uniformen af en af soldaterne.
En politibetjent, der ankom til stedet for at dæmpe gemytterne, blev slået. En person, der er anklaget for vold, blev anholdt inden for 24 timer, ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU.
Både ukrainske og vestlige medier skriver kun modvilligt om modsætningerne i det ukrainske samfund. Men vi har længe kunnet se, at der ulmer noget.
Der har været mange angreb på de enheder, der tvangsrekrutterer, samt reaktioner mod dårlig behandling af soldaterne ved fronten.
Angrebet er et af flere mod soldater, der arbejder med at mobilisere ukrainske mænd til tjeneste ved fronten. I Ukraine mener mange, at systemet både er korrupt og præget af menneskerettighedskrænkelser. Dette har yderligere svækket entusiasmen for at deltage i kampene mod det, som mange anser for at være en bedre udrustet russisk hær.
I juni blev en kendt kampgruppe desuden anklaget for at have anvendt meget hårde metoder over for sine soldater, og det blev også rapporteret, at enkelte soldater var omkommet uden for slagmarken, skriver nyhedsbureauet Reuters.
De ukrainske myndigheder reagerer instinktivt: Dette gavner kun Kreml. Men spørgsmålet er, om det holder folk tilbage.
I begyndelsen af krigen var der næsten ingen angreb på ansatte ved mobiliseringskontorerne. Der blev kun rapporteret om fem sådanne sager i 2022, mens der sidste år blev registreret 341, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Interfax. I år er der indtil videre rapporteret om over 100 angreb.
☎️ I Lviv er der udbrudt optøjer på grund af den tvungne mobilisering af unge mænd til Zelenskys magtblokade. Sæt en stopper for krigen. pic.twitter.com/zuAvyUWS9t
— GEWOON ⚓️ MEREL (@gewoonmerels) 9. juli 2026
Denne historie fra Lviv stemmer meget dårligt overens med den officielle version, der går ud på, at Ukraine har initiativet og vinder takket være effektive droner.
Borgmesteren i Lviv, Andrij Sadovyj, fordømmer episoden og frygter, at den kan blive brugt i russisk propaganda.
– I dag er Rusland mest interesseret i at få ukrainerne til at kæmpe mod hinanden. Alle, der har overtrådt loven, skal stilles til ansvar, siger han i en besked på Telegram.
Menneskerettighedsombudsmanden advarer om, at der er sket en radikalisering af samfundet. Det har vi ikke hørt noget om fra NRKs korrespondent, Fredrik Tomra. Dækningen af krigen skal understøtte krigsindsatsen. Nu ser det ud til, at dette billede er ved at smuldre.
Ukraines menneskerettighedsudsending Dmytro Lubinets fordømmer volden, men understreger, at man også må forstå baggrunden.
– Når mennesker i årevis har kontaktet myndighederne og advaret om, at deres rettigheder muligvis er blevet krænket, men uden at de ser en ordentlig juridisk vurdering af sådanne fakta, er det uundgåeligt, at det skaber endnu større problemer, skriver han på Telegram.
– Mistilliden hober sig op, spændingerne stiger, og samfundet er blevet radikaliseret, tilføjer han. (NTB)
Vesteuropa pumper våben ind og bevilger milliarder. Måske burde man interessere sig mere for, hvordan ukrainerne har det, og hvordan de styres.
;
