Disney, der var selve spydspidsen for den globale venstreorienterede kulturindustri, skifter kurs. Selskabet har indset, at hvis de skal redde økonomien og fastholde publikum, må de skille sig af med ideologisk motiverede aktivister.
Nye produktioner skal fokusere på underholdning og klassiske værdier – det normale skal normaliseres – de skal ikke længere »undervise« børn i identitetspolitik, flydende kønsidentitet og kritisk raceteori.
Ikke mere »politisk korrekt« venstreorienteret børneunderholdning
Disney har nedlagt omkring tusind stillinger knyttet til »inklusion« og »mangfoldighed« – »DEI« (Diversity, Equity, Inclusion). Disse »konsulenter« har i flere år beskæftiget sig med at dekonstruere klassiske eventyr for at påtvinge børn »korrekte« venstreorienterede budskaber. Virksomheden vender blandt andet tilbage til traditionelle hilsener som »Mine damer og herrer«, »Ladies and Gentlemen« og »Mesdames et Messieurs« i stedet for kønsneutralt vrøvl.
Disney har de seneste år tabt milliarder. Film og serier med en »woke«-dagsorden er floppet spektakulært. Familierne har vendt ryggen til – forlystelsesparkerne er blevet mindre attraktive – og Disney+ har mistet abonnenter.
Disney har længe været selve symbolet på den globale »woke«-dagsorden. Men nu siger selv Donald Duck og Mickey Mouse stop. Den ideologiske boble brister – ikke fordi venstrefløjen har fået samvittighed; det er virkeligheden, der slår tilbage.
Enfin 👇
DISNEY VIRE 1000 PERSONNES, RESSUSCITE "MESDAMES ET MESSIEURS"
LE WOKE VIENT DE MOURIR. 2026 SERA SON ENTERREMENT.Le nouveau PDG de Disney a tranché.
Fini le « langage neutre ». Fini le « bonjour à tous » qui ne veut rien dire.
Retour de « Mesdames et Messieurs,… pic.twitter.com/NT3sATFJxv— Dom Barbarella (@Pirouette15) July 8, 2026
Den 18. marts afløste Josh D’Amaro Bob Iger som administrerende direktør i The Walt Disney Company. Det er ham, der har indset, at »Go woke, go broke« er mere end blot et slogan.
