I flere europæiske lande er begravelsespraksis blevet et tema, efter at indvandrede muslimer i stigende grad kræver, at deres afdøde ikke skal begraves ved siden af ikke-muslimer. Baggrunden er en islamisk opfattelse af, at ikke-muslimer er urene og mindre værd, hvilket følger dem ind i døden og evigheden.
Ifølge islamiske lærde og fatwaer må en muslim ikke gå ind i evigheden ved siden af en vantro («kuffar»). Derfor kan en muslim lige så lidt begraves på en vantros kirkegård som en vantro på en muslims kirkegård. Dette er en absolut regel, der også gælder for ægtefæller og nære familiemedlemmer, der ikke er muslimer. En velkendt fatwa fra sheik Mohamed Ali Ferkous fastslår, at det er forbudt at blande afdøde på denne måde.
Døden fører til konflikter i det levende liv
I Danmark, Frankrig, Belgien og England har sådanne krav ført til konflikter i det virkelige liv. I det officielt sekulære Frankrig, hvor der siden 1881 har været religiøst neutrale kirkegårde, har myndighederne været nødsaget til at oprette særlige muslimske afdelinger for at imødekomme muslimernes ønske om at blive adskilt fra de »beskidte« ikke-troende.
I Lyon advarede imam Kamel Kabtane i 2020 om, at tilstedeværelsen af afdøde ikke-troende forhindrede begravelsen af muslimer. I Belgien reagerede en muslimsk familie voldsomt, da en kristen blev begravet ved siden af deres afdøde slægtning.
Også i England understreger muslimske organisationer, at muslimer skal have egne gravpladser.
Der bor flere hundrede tusinde muslimer i Berlin. Behovet for gravpladser anslås i dag til omkring 2000 om året, hvilket er skyhøjt i forhold til udbuddet. Dette lægger et enormt pres på kirkegårde, der ikke er tilpasset muslimernes behov. Kravet om evig gravfred står i modstrid med praksis med tidsbegrænset leje af gravsteder og pladsbesparende kremering.
Det handler om at bevare en islamisk identitet, der er adskilt fra den nationale og kristne kultur, selv i døden.
En muslim kan heller ikke begraves ved siden af sin ægtefælle, hvis denne er kristen eller jødisk. Pladsmangel har i de seneste år forværret problemerne og medført, at en række familier »i protest« sender deres afdøde tilbage til hjemlandet.
Teologisk begrundes dette med, at afdøde muslimer på Dommedag skal genopstå uden »forurening« fra »beskidte, uværdige« ikke-muslimer.
🚨 TERRIFYING – MUSLIM IN CHICAGO: "Islam did not come to co-exist. Islam is always superior. Nothing is above Islam."
"It didn't come to live with these other religions…Islam came to correct all of that. To remove oppression of all those religions. It is the only way to… pic.twitter.com/C23n53KJkL
— War Correspondent (@warDaniel47) April 29, 2026
I Norge forvaltes de fleste kirkegårde af Den norske kirke, men kommunerne har pligt til at stille gravpladser til rådighed for alle tros- og livssynssamfund. Muslimer har fået egne felter eller afsnit på flere offentlige kirkegårde, men vi har også kirkegårde, hvor kristne og muslimer ligger side om side. Hvis det er gjort efter bogen, ligger muslimerne med hovedet vendt mod Mekka, og gravene må aldrig fjernes; muslimer kræver evig gravfred.
Inden for lokalpolitikken er dette en vanskelig balancegang. Ved at give efter for muslimernes krav legitimerer myndighederne, at muslimer har særrettigheder. Det medfører også omkostninger i form af større pladsbehov og forstærker indtrykket af, at den indfødte befolkning må vige for krav fra fremmede kulturer.
At selv institutioner som kirkegårde skal opdeles efter religiøse skel, viser, at de parallelle samfund forfølger os ind i evigheden.
A Muslim preacher in the UK just claimed that Christianity is “Islamophobia” and that Muslims are offended by Christmas celebrations.
He openly suggested that the UK should ban Christmas because it’s “oppressive” to Muslims. Let that sink in. They don’t want to integrate. They… pic.twitter.com/CBotJfNw1b
— Yossi BenYakar (@YossiBenYakar) May 13, 2026