En 54-årig fransk kvinde ved navn Sylvie Yasmin blev i juni 2026 reddet af det pakistanske politi sammen med sine fem børn, efter at hun havde været udsat for grov vold og holdt fanget i 12 år i provinsen Khyber Pakhtunkhwa tæt på grænsen til Afghanistan.
Sylvie mødte sin pakistanske ægtemand omkring 2003–2004, mens han opholdt sig ulovligt i Australien. De giftede sig, og parret boede en periode i Frankrig. I 2014 overtalte manden hende til at flytte til Pakistan. Da de ankom, overtog han fuld kontrol over familien. Dørene blev låst, vinduerne tildækket, og ingen fik lov til at forlade huset. Sylvie og børnene levede uden dagslys og i total isolation.
– Jeg har ødelagt mit liv gennem mine egne valg
De tre ældste børn blev født i Australien og Frankrig, mens de to yngste er født i Pakistan. De yngste har aldrig gået i skole og har sammen med resten af familien levet under ekstremt elendige forhold.
En af sønnerne, en teenager, hvis alder ikke er offentligt kendt, lykkedes det at flygte fra huset, formodentlig den 18. juni 2026. Han kontaktede politiet og fortalte om mishandlingen, fangenskabet, isolationen og den manglende skolegang. Nogle dage senere gennemførte politiet en razzia og fandt moderen og de øvrige børn låst inde. Manden er anholdt og sigtet for grov vold og frihedsberøvelse.
https://twitter.com/Ahmedpak378456/status/2070812029565472800?s=20
De franske myndigheder har bekræftet, at de yder bistand til kvinden og børnene. Udenrigsministeriet og de franske konsulære myndigheder i Pakistan er involveret. Sylvie og børnene er i øjeblikket anbragt i et sikkert hus i Peshawar. Planen er, at de skal vende tilbage til Frankrig, så snart formaliteterne er på plads.
Sylvie beklager sin skæbne, men giver ingen andre end sig selv skylden:
– Jeg har ødelagt mit liv gennem mine egne valg.
Højreorienterede franske politikere stiller spørgsmålstegn ved, hvordan en fransk statsborger med fem børn har kunnet holdes fanget i så mange år, uden at det har udløst alarm.
