Karl Popper påpegede i bogen »Det åbne samfund og dets fjender« (1945) et grundlæggende problem ved tolerance: Ubegrænset tolerance fører til tolerancens undergang. Skal tolerancen overleve, må den være betinget.

– Hvis et samfund er uendeligt tolerant over for de intolerante, vil de intolerante ødelægge det tolerante samfund.

Popper bruger nazismen som eksempel: Et demokrati, der tillader nazister at organisere sig frit og bruge demokratiske midler til at nedbryde demokratiet, vil miste demokratiet.

– Vi går ind i Riksdagen for at bevæbne os med demokratiets egne våben. Vi kommer som fjender. Ligesom ulven angriber fåret, sådan kommer vi. Joseph Goebbels, 1928

Demokrati, et middel, ikke et mål

Kommunistiske regimer har oprettet etpartistater efter magtovertagelsen. Vladimir Lenin og bolsjevikkerne betragtede det politiske system som et middel til at skabe en ny samfundsorden.

Nazisterne udnyttede et eksisterende parlamentarisk system, valg, propaganda og politisk mobilisering til gradvist at overtage staten indefra. De var de første til at udnytte det liberale demokratis grundlæggende svaghed, nemlig tolerancen, til at afskaffe demokratiet. De opbyggede magt gennem valgdeltagelse, ytringsfrihed og parlamentariske institutioner. Da de havde opnået magten, afskaffede de systemet. Dette var ikke et skjult spil, det var en åben strategi.

Næsten et århundrede senere ser vi, at den samme taktik anvendes systematisk – og det er ikke de gamle fascistiske bevægelser, der er genopstået; tyske socialister gør deres bedste for at begrænse den politiske konkurrence, mens de sidder ved magten, men endnu mere truende er det, at politisk islam æder sig ind på demokratiets institutioner.

Udtrykket »one man, one vote, one time« sammenfatter frygten: islamiske bevægelser deltager i valg, vinder og sørger derefter for, at der aldrig mere bliver afholdt noget valg. Dette er ingen akademisk abstraktion; det er almindelig praksis:

• Mohamed Morsi og Det Muslimske Broderskab vandt præsidentvalget i Egypten i 2012. De forsøgte hurtigt at konsolidere magten, ændre forfatningen i en politisk islamisk retning, undertrykke oppositionen og gennemtvinge sharia. Et år senere blev de, gudskelov, væltet af militæret efter massive folkelige protester.
• Hamas vandt det demokratiske valg i Gaza i 2006. Siden da har de regeret som en autoritær terrororganisation uden nye valg.
• Recep Tayyip Erdoğan og hans AKP fremstod som et tilsyneladende moderat konservativt tyrkisk parti. Gennem flere valg har de gradvist undergravet de sekulære institutioner, overtaget kontrollen med retsvæsenet, medierne og oppositionen og ført Tyrkiet i en stadig mere autoritær, islamisk retning.
• I Tunesien udviste An-Nahḍah (Ennahda), der er tilknyttet Det Muslimske Broderskab, større pragmatisme, men også de forsøgte at føre landet i retning af sharia.

Det Muslimske Broderskabs ideologi ligger til grund for de fleste af disse bevægelser. De betragter demokrati som et middel, ikke et mål. Målet er en islamisk stat, hvor suveræniteten i sidste ende ligger hos Allah, og hvor magten udøves gennem sharia.

Muslimerne udnytter vestlige værdier i kampen for at besejre Vesten. De kræver ytringsfrihed for at sprede budskabet om, at ytringsfrihed er blasfemi. De kræver religionsfrihed, mens de venter på at få magten til at undertrykke andre religioner. De deltager i valg, men deres hellige tekster fortæller, at demokrati er »taghut« – Satan, tyranni, der overskrider Guds grænser – og at lovgivningen tilhører Allah alene.

Once a Muslim prays in the church it is considered conquered territory for Islam and Muslim for all time.

— Socialists&Leftists4Israel (@Lefties4Israel) June 24, 2026

Liberale demokratier bygger på gensidig tolerance og kompromis. For muslimer er kompromis forræderi mod islam. De følger de demokratiske regler, så længe de er i undertal – og ændrer reglerne, når de er i overtal.

Ubehaget ved virkeligheden

Selvfølgelig »er ikke alle muslimer sådan«; mange tilpasser sig fint til demokratier, men vi ved ikke, hvor deres loyalitet ligger, når det går løs, og vi ved ikke, hvor de kommende generationer vil placere deres loyalitet. Problemet ligger i islam som politisk ideologi, det, som mange omtaler som islamisme – en ideologi, der, når den først kommer til magten, har vist sig at være modstandsdygtig over for liberalisering.

Karl Poppers tolerancens paradoks er lige så relevant i dag, som det ville have været den 30. januar 1933, da Hitler blev udnævnt til tysk rigskansler. Et samfund, der er tolerant uden at sætte grænser, vil blive overtaget af de intolerante.

“When Muslims become the majority in the next 40 years, non-Muslims will have to convert to Islam, pay the Jizya or be killed because then Sharia will rule."

Sheik Assim Al Hakeem is currently visiting Nigeria to spread Muslim Brotherhood/style Islamism pic.twitter.com/8QH6IaDPMC

— Visegrád 24 (@visegrad24) November 16, 2025

This video should be broadcast 24/7. The Muslim Brotherhood leader explains in his own words that, after 700 years of failed attempts to conquer Europe by force, they are now conquering it peacefully with the help of naive Western governments. The EU's weak and corrupt… pic.twitter.com/jH7JvZYwj7

— RadioGenoa (@RadioGenoa) May 3, 2026