Thomas Larsen skriver i en kommentar til interviewet med Inger Støjberg at der er ved at ske en opvågnen til virkelighedens verden, også på venstrefløjen. Er det Ôzlem Sara Cekic han tænker på?
Cekics angreb på Støjberg er representativ, ikke bare for venstrefløjen, men for pressens holdning til politikere der tør at bryde med konsensus.
De representerer en trussel. En trussel mod den selvpålagte enighed der gør det mulig at køre videre som om alt er j orden.
Cekic angriber Støjberg med det våben som den store konsensus bekender sig til: Medmenneskeligheden. Den er uangribelig. Ufejlbar.
Cekic spidder Støjberg me den.
Præcis samme argument er anvendt mod Støjbergs norske modstykke: Sylvi Listhaug. Hun lod sig afbilde flydende i en redningsdragt i Middelhavet. Øjeblikkelig blev det udlagt som at hun latterliggjorde de der druknede. Det hjalp ikke hvad hun sa til sit forsvar. Det prellede af.
Vi der har været aktive på venstrefløjen kender teknikken. Den blev udviklet af bolsjevikene og er en speciel nedrig form for debat. Man går efter struben. Aldrig sag, men mennesket angribes, på en måde der sætter det ud af spil.
Denne retorik er en studie i psykologisk terror. Man må ikke tro man kan retlede eller vejlede en slik debattant slik Jakob Elleman Jensen tror.
Det er en kill-operation Cekic er ude på.
Jeg ser at hun bliver belønnet af det offentlige Danmark med priser i øst og vest.
Det offentlige Danmark ønsker at blive bedraget.
- Özlem Cekic påstår, at Islamisk Stat ikke har noget at gøre med islam.
- I en debat med Rasmus Jarlov har hun udtalt, at terror på ingen måde skyldes islam og indvandring.
- Hun siger, at det muslimske tørklæde er et frihedssymbol.
- Ydermere påstår hun, at islam og demokrati sagtens kan forenes.
Det er ikke tilfældig at Cekic er tidligere medlem av SF.
Thomas Larsen understreger at truslene kommer fra radikal islam. De fysiske ja. Men det er talskvinder som Cekic der legitimerer hadet og volden.
En politiker der glæder sig over at mennesker drukner, har han/hun ikke fortjent en “omgang”?
Så længe pressen ikke rykker ud og arresterer denne infame kritik er de medskyldige.
Det vil koste pressen og politikerne mange venner at lægge sig ud med de der baner vej for islam i Danmark og Europa. Men der er ingen vej udenom.
Hvis man fordømmer truslerne uden at fordømme retorikken som legitimerer dem, er ens ord virkningsløse.