Mikael Jalving har nogle konkrete bud på hvad der skal gøres med ghettoerne. De er anderledes end Martin Henriksens:
Først skal vi sætte indvandringen fra muslimske områder på pause og sende flygtninge og afviste asylansøgere hjem. (..)
Dernæst bør vi standse al offentlig forsørgelse af folk, der er kommet hertil, men ikke er statsborgere, efter en livline på f.eks. to år. (…)
Samtidig skal vi begynde at udvise alle kriminelle indvandrere til deres oprindelsesland eller det land, de kom fra, uanset hvad diverse konventioner måtte mene. (..)
Læg hertil tre lige så konkrete forslag. Først skal ghettoerne afmilitariseres, siden skal de privatiseres. Endelig skal nyt moskebyggeri stilles i bero over hele landet, i hvert fald hvis moskeerne er finansieret af udenlandske donatorer.
Jalving er en av de få kommentatorer der tør at se problemerne i hvidøjet.
Men selv hans løsninger går ikke til kernen, som er en afvisning af islam som øverste autoritet i et demokrati. Folketinget, folkekirken, organisationerne må sammen afvise forsøget på at invadere det offentlige rum med en religion der vil underlægge sig, først sine egne og deretter alle andre.
Det vil selvsagt blive fortolket som et angrep, hvilket det er. Men det er et angrep der kan gøre samliv mulig. Alternativet er at den muslimske invadering fortsætter.
Salving har ingen illusioner:
Ikke at jeg nærer nogle illusioner desangående, men når vort lands nekrolog engang skal skrives, skal menigheden af velmenende humanister, journalister og internationalister ikke kunne sige, at de ikke blev advaret. For det blev de. Igen og igen.