Man kan ikke bebrejde muslimer i Danmark, at de hænger ved deres kulturelle udgangspunkt og ønsker, at Danmark skal indrette sig efter sharia og koranens forskrifter. Det er ganske naturligt.

Hvad der ikke er naturligt, er at bekræfte dem i deres ønsker og hjælpe dem til at fastholde en muslimsk kultur, som målt på alle væsentlige parametre er grundlæggende uforenelige med livet i et sekulært samfund baseret på kristne værdier.

Det er ikke desto mindre hvad det politiske centrum-venstre har gjort lige siden vedtagelsen af udlændingeloven i 1983 – og i København kan vi se det foreløbige resultat:

•  Danske forældre vælger folkeskolen fra og over 30% af eleverne har i dag indvandrerbaggrund. En alt for stor del af dem forlader skolen som funktionelle analfabeter.
•  Ghetto-dannelsen tager til og skaber grobund for kriminalitet og radikalisering – og vi har indvandrerbanderne på Nørrebro og i Nordvest som et direkte resultat.
•  Vi diskuterer stadig, om muslimske særkrav om kønsadskillelse i de kommunale svømmehaller og halal-kød i dagsinstitutioner skal  trumfe fælles svømmeundervisning og frikadeller med rødkål.
• Vi tillader fortsat imamer at prædike drab på jøder og vantro i moskéen i Heimdalsgade – Hizb-ut Tharirs stammoské.
• Og for nyligt blev militæret sat ind for at bevogte synagogerne i Krystalgade og Ole Suhrs gade . Med militær i gaderne har vi de facto fået undtagelsestilstand – og der er intet, der tyder på, at det vil være en undtagelse.

Tværtimod vil soldater fremover vil være en lige så permanent del af gadebilledet, som de koranklodser vi kan se allevegne i København og som vi håber kan bremse den næste islamiske terrorist, der vil pløje en bil gennem en menneskemængde.

I København har rød blok med Socialdemokraterne i spidsen svaret på truslen fra islam ved at bruge milliarder på håbløse integrationsprojekter, fædregrupper, mentorordninger, modersmålsundervisning – og ikke mindst hundedyre kvarterløft af de københavnske ghettoområder. Alene forskønnelsen af Mjølnerparken har kostet 800 mio. kr.

Siden 1938 har Socialdemokraterne siddet tungt på overborgmesterposten. Så tungt, at de betragter posten som deres ejendom, og har gjort den til en retrætepost for politikere, man ellers ikke ved, hvad man skal stille op med. Det har været en katastrofe for København. Alligevel er der intet, der tyder på, at vælgerne ved det forestående kommunalvalg besinder sig og fjerner socialdemokraterne fra byens ledelse. Det er dybt deprimerende.