Aleksandr Andrejevitsj Ivanov (1806-1858)
Vannfarger på papir, mål ikke oppgitt, Det russiske muséet, St. Petersburg.
Russisk titel: Архангел Гавриил поражает Захарию немотой – Arkhangel Gavriil porazjajet Zakhariju njemotoj.

Motivet er hentet fra Lukasevangeliets første kapitel, der vi møter presten Zacharias og hans fru Elisabeth, et gammelt og barnløst ektepar. Men en dag Zacharias gjør sin tjeneste i templet, åpenbarer erkeengelen Gabrielseg for ham, og forteller at Zacharias og Elisabeth skal bli foreldre til en sønn. Her viser historien noen paralleller med beretningen om Abraham og Sarah i Første Mosebok, kapitel 18, der Herren personlig forkynner at den visstnok over nitti år gamle Sarah skal føde en sønn. I begge tilfelle blir forkynnelsen møtt med skepsis. Hos Lukas leser vi (1, 19-22, Dansk Bibel 1933):

Og Engelen svarede og sagde til ham: “Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,” Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

Men Elisabeth blir gravid, og slik fortsetter historien (1,57-64):

Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn. Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende. Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. Og hans Moder svarede og sagde: “Nej, han skal kaldes Johannes.” Og de sagde til hende: “Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.” Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: “Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

Denne gutten ble senere kjent som Johannes Døperen.

Ivanov har skildret det øyeblikk da Zacharias blir slått med stumhet. Det er mulig at det er en skisse til et planlagt større maleri, som ikke ble realisert.