Den efterforskning de italienske specialagenter foretager af de frivillige organisationer, som står for migranttrafikken til Italien, begrænser sig ikke til Jugend Rettet og det nu beslaglagte skib Iuventa, skriver Corriere della Sera.
For andre organisationers fartøjer, hvad enten de er gået ind i libysk territorialfarvand eller ej, har haft for vane at overtage de migranter, som er blevet samlet op af Iuventa, som hele tiden selv har undgået at lægge til kaj i Italien – ikke engang for at påfylde brændstof.
Samspillet NGO-erne imellem tegner således et billede af en form for fødekæde, hvor mange aktører får næring af migranterne. Og et andet led i denne kæde er Læger uden Grænser – en af de organisationer, som ikke har samtykket i de nye italienske retningslinjer for operationerne til havs, og som allerede i maj viste sig at være i anklagemyndighedens søgelys:
I ugerne som gik var der tale om, at Læger uden Grænser var indblandet i undersøgelserne udført af statsadvokaten i Trapani, fordi organisationen «havde overtalt migranterne til ikke at samarbejde med politiet efter de var kommet i land». Chefen for den sicilianske anklagemyndighed bekræftede, at man havde registreret en række personer for at have faciliteret ulovlig indvandring.
Det er altså ikke kun den direkte kontakt mellem de libyske menneskesmuglere og NGO-erne, som kan få strafferetlige konsekvenser; også kontakten NGO-erne imellem vækker retsvæsenets mistanke. Blandt de vidner som har givet protokolførte forklaringer, findes chefen for selskabet Imi Security Service, som har arbejdet ombord på Save the Childrens fartøj, Vos Hestia:
«I realiteten fungerede skibet Iuventa som en platform. Det begrænsede sig altså til at samle migranterne op, for siden at bringe dem over i andre fartøjer. Der var altid behov for et større skib til at overføre de migranter til, som var samlet op af det lille skib.»
Læger uden grænser var en af de organisationer, som stillede op med disse større skibe, uden at det var koordineret med de italienske myndigheder.
Organisationen insisterer på, at den ikke vil samtykke til de nye italienske retningslinjer. På vegne af Læger uden Grænser siger Loris De Filippi, at organisationen vil fjerne sig fra området, hvis de italienske myndigheder forlanger det – en indstilling som ikke først og fremmest virker humanitær, men snarere som et tegn på, at man er rede til at give sig, mens legen endnu er god og der ikke er rejst sigtelser.