Terroren i Stockholm blev mulig, fordi Sverige stoppede med at føre indre grænsekontrol. Gerningsmanden var udvist, men blev ikke sendt ud.

Terroren blev mulig, fordi svenske politikere brød kontrakten med befolkningen. Den vigtigste kontrakt af dem alle: De gav pokker i befolkningens sikkerhed.

Sveriges ledende politikere var mere optaget af at redde verden. At bygge et image som humanitär stormakt. Dét var der lissom mere schwung over.

Men politikerne blev indhentet af virkeligheden, og nu padler de som sindssyge. Nu vil de helst tale om blommor og kärlek.

De håber, at svenskerne glemmer – at de tænker, at ingen bærer ansvaret.

Hør bare Sveriges statsministers tomme postulat på den socialdemokratiske partikongres i søndags:

«Om man får avslag ska man åka hem».

Eller indenrigsminister Anders Ygeman. I TV4 forsøgte han at forklare, hvorfor terroristen var på fri fod, til trods for at han ikke skulle være i landet.

– Självklart är det i sig ett misslyckande. Men det finns ett antal personer som får utvisningsbeslut och sedan går under jorden, sa Ygeman.

Men så må man vel sørge for, at de ikke gør det? spørger reporteren.

– Ja, självklart. Vi har tagit ett antal beslut … Vi önskar att polisen kunnat hitta den här personen och därmed förhindrat det här bestialiska dådet, svarar Ygeman.

Problemet er, at statsministeren, regeringen og partiet taler med to tunger. For hvad mener man egentlig om illegale indvandrere? Dem de «anstændige» svenskere foretrækker at benævne papperslösa? Hvilke signaler sender man?

I socialdemokratiskt styrda Malmö gäller sedan januari 2014 att de som befinner sig i Sverige utan tillstånd, exempelvis efter att ha fått ett utvisningsbeslut, ska «behandlas på samma sätt som andra personer som vistas i kommunen och söker stöd från socialtjänsten». Barn ska «i alla avseenden behandlas som om de vore bosatta i Malmö stad» och har rätt till försörjningsstöd och bostad. «Vi visar att vi tar barnkonventionen på allvar», förklarade Malmös kommunalråd Carina Nilsson (S) när beslutet togs.

«Vi har tagit ett antal beslut …» sa Ygeman. Ja, netop.

Svenske politikere har snydt hele vejen rundt: Man har snydt asylsøgerne til at tro, at det ikke er så vigtigt; et afslag betyder ingenting, du kan blive her med alle rettigheder alligevel. Og man har snydt sin egen befolkning; ikke mindst statsminister Löfven har gentaget ad nauseam, at der skal være ordning och reda i asylpolitikken.

Ordning och reda. Hva betød det i tilfældet Rakhmat Akilov?

Terroristen på Drottninggatan, med afslag på asylansøgningen og udvisningsafgørelse, kunne åbent sprede sine IS-sympatier uden at alarmen gik nogen steder, han gjorde som han ville, og kunne frit bevæge sig rundt, hvor han ville. Ordning och reda? En mere nærliggende beskrivelse er total kollaps.

Myndighederne havde kunnet internere manden, da man traf beslutning om at udvise ham og holde ham interneret frem til han forlod landet. Det gjorde man ikke. Han blev sluppet fri.

Sådan demonstrerede myndighederne foragt for det svenske folks sikkerhed. Han var fri til at begå terror. Det er så langt fra ordning och reda man kan komme. Det er idioti, kaos og inkompetence hele vejen til helvede.

Sandheden er, at regeringen har givet fanden i at føre kontrol med dem, somhar fået afslag på ophold og som skal forlade landet.

I mange tilfælde har der ikke været grund til at gå under jorden. Man har slet ikke behøvet at skjule sig. Frem til 1. juni i fjor, da en ny lov trådte i kraft, kunne tusindvis af afviste asylsøgere fortsat bo på Migrationsverkets asylcentre og fortsætte med at modtage økonomisk bistand.

Det var først med den store bølge af asylsøgere i efteråret 2015, da Migrationsverket havde brug for hver eneste seng som kunne opdrives, at man indså, at systemet var uholdbart.

I 2013, under den borgerlige regering, opstod den såkaldte Reva-debat. Den handlede om politiets udlændingekontrol, en kontrol, der havde til hensigt at finde dem, der opholder sig illegalt i landet.