Civilsamfundets normale funktion er for en stor del sat ud af kraft i den svenske hovedstad, denne fredag i april. Gaderne er tomme. Centrum er i praksis lukket af.
Rigsdagen blev blokeret kort efter selve ugerningen fandt sted i Drottninggatan. Centralstationen blev evakueret, og både togtrafik og anden kollektiv transport er standset. Sygehusene går i katastrofe-mode, og ekstra personel kaldes ind. Biografer, opera og teatre aflyser deres forestillinger. Kulturhuse lukker. Folk sidder fortsat på deres kontorer uden at kunne gå hjem endnu. Telefonnettet er overbelastet.
Mange mennesker kan altså mærke, at normaliteten ophører, selv om de ikke selv befandt sig i umiddelbar nærhed af attentatet fredag eftermiddag.
Og i gaderne øges tilstedeværelsen af bevæbnet politi, som vi har vænnet os til fra Paris. Det er Mellemøsten som kommer hjem. Det man tidligere havde stiftet bekendtskab med i Tel Aviv og Jerusalem, er også kommet til Europa: til Nice, Berlin, London – og Stockholm.
Det mislykkede selvmordsattentat i samme område i december 2010, synes uendelig længe siden. Bomberne dræbte kun terroristen.
Nu er det en helt anden metode, der tages i anvendelse. Det er kun får dage siden, at Abu Hassan al Muhajir opfordrede til nye angreb. 14. juli, 19. december, 22. mars, 7. april. Det nærmer sig.