Jøder udnævnes tit til kanariefuglen i mineskakten, som fortæller, når iltniveauet bliver for lavt. Men nu dukker en anden indikator op: Rige mennesker. 20.000 dollarmillionærer forlod Europa sidste år. Det taler sit tydelige sprog. De tror ikke på fremtiden.
Hvis kendskaben til denne immigration breder si,g kan den blive selvforstærkende. De rige angiver dalende tillid til fremtiden, og bekymring for deres personlige sikkerhed som udslagsgivende.
Det er de faktorer, islamkritikere har advaret om i årtier, der nu slår igennem. Som alle ved: Det er ikke én faktor, men mange, og fordi man ikke vil gøre noget ved hovedårsagen – indvandringen – går “udviklingen” på autopilot.
I USA forsøger Trump at gøre det eneste logiske, hvis USA skal fortsætte som nation: Få kontrol med grænserne. Derfor hænges han ud af medierne og hele den politiske klasse i Europa, Danmark inklusive.
Udmeldingen er klar: Danmark og Vest-Europa ønsker ikke at redde nationalstaten. De vil benytte sig af friheden til at ødelægge friheden.
USA har fortsat vitalitet nok til at modsætte sig sin egen destruktion. I Vest-Europa ser det mørkt ud.
De rige stemmer med fødderne.
Sidste år måtte Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland samlet vinke farvel til mere end 20.000 rigmænd, der hver især havde mindst 7 mio. kr. i fri investerbar formue. En ny rapport vurderer, at tendensen vil fortsætte.
Hvad er det som får dem til at bryde op?
Andrew Amoils, researchchef for New World Wealth nævner stigende religiøse spændinger, social uro og den dæmper, de lægger på den økonomiske vækst som nogle af årsagerne til migrationen. Andre er høje skatter, kriminalitet og behandlingen af kvinder.
Alle er faktorer, der har med islams nærvær og ukontrollerede vækst at gøre. Men for første gang får vi nu bekræftet, at disse faktorer “slår ind” hos mennesker, der vurderer personlig og finansiel sikkerhed. De er utrygge, båd hvad angår dem selv, deres familie og deres penge.
Politisk korrekthed kan få dig til at holde mund, men ikke til at ofre liv og lemmer. Et sted trækker man grænsen. Det bør politikere og medierne mærke sig.
immigrationen vil koste Europa dyrt. Tino Sanandaji har sagt, at den største omkostning for Sverige ikke er udgifterne til masseindvandringen, man tabet af de ressourcestærke, der stille og roligt forlader landet.
Hvor tager de hen? Til Den nye verden: Australien, New Zealand, Canada og USA. Disse lande tager imod med åbne arme: Det er en ren vind-vind at få velstående, ressourcestærke mennesker. Hvis strømmen vedvarer, kan det få politiske konsekvenser i et land som USA. Det kan være det vil svække trenden mod at landet taber sit hvide flertal. Kravene til indvandring vil stige, hvis man kan vælge og vrage.
Endnu værre bliver det, hvis man sætter pulsblødningen ud af landet op mod det synkende fødselstal. Indvandrernes øgede fertilitet camouflerer, at vesteuropæiske kvinder ikke føder børn. Selvrealisering er tippet over i fremtidspessimisme. Det er måske ikke noget kvinderne selv er klar over. Fertilitet er en skrøbelig mekanisme. Evnen til undfangelse kan påvirkes af dybtliggende psykologiske kræfter: Ligsom kvinderne i Tyrkiet og Iran viser deres foragt for mændene ved at nægte at føde dem børn, kan man sige, at kvinderne i Vesten viser det sterile i det politiske eksperiment ved at forblive golde.
Pengeflugt, menneskeflugt og sterile livmødre betyder at klokkerne ringer for Europa.
Vi kan høre lyden stadig stærkere.
Artikkelen ligger bag betalingsmur:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE9413241/de-rigeste-forlader-europa/