“Alligevel vakte det voldsom opsigt, at lige præcis dronningens præst var kritisk over for Koranoplæsningen. For det er jo bare et forsøg på at bygge bro, at skabe forståelse mellem kristne og muslimer i Glasgow, at udvise tolerance osv. osv. At det er udtryk for det modsatte af det, kirken er sat til at forkynde, netop ved en gudstjeneste, netop Helligtrekongers dag optog ikke Ashendens kritikere. De havde i forvejen et godt øje til ham, fordi han tidligere – i øvrigt mildt og klart – har ytret teologisk kritik af islams voldelige sider.”
Katrine Winkel Holm skriver om den britiske præst, Gavin Ashenden, der har måttet trække sig fra sit embede som en af den engelske Dronning Elizabeths præster, fordi han har kritiseret koranoplæsning i en engelsk kirke. Det er ikke tilladt at forsvare kirken mod islam – heller ikke, når islam fysisk invaderer kirken med oplæsning af surah´er, der direkte angriber Kristus. Nu har Gavin Ashenden så måttet nedlægge sit hverv for at kunne forsvare kirken. Det er absurd skriver Winkel Holm, hvis indlæg kan læses her:
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE9324345/en-praest-forsvarer-den-kristne-tro-og-mister-sin-fine-stilling/