Politiet nægter at oplyse etniciteten på de to 17-årige drenge, som onsdag blev anholdt for at stå bag mandagens stenkast mod en ambulance og en personbil i Aalborg Øst. I et interview med EB ville efterforskningsleder Frank Olsen end ikke oplyse, om drengene har et danskklingende efternavn:
“Det vil jeg ikke svare på” svarede Frank Olsen.
Kim Møller fra Uriasposten rettede efterfølgende henvendelse til Nordjyllands politi med en ny forespørgsel, og fik følgende svar fra kommunikationsansvarlig Christian Brinck:
“Politiet kategoriserer ikke mistænkte eller lovovertrædere på etnicitet. Dette oplyses kun, hvis det har særskilt betydning for sagen.”
I lyset af, at både bilbrande og stenkast mod biler fra motorvejsbroer har grebet om sig uden at politiet har kunnet dæmme op for udviklingen, ligger det ellers lige for at koble forbrydelserne med den stigende radikalisering blandt unge i de muslimske miljøer. Derfor er det en overraskende melding, at politiet mener de unges etnicitet ikke har “særskilt betydning for sagen”
Politiet kunne ellers så nemt som ingenting – og uden at afsløre de sigtedes identitet – eliminere koblingen til radikaliserede unge muslimer ved blot at oplyse, at de to 17-årige har ren dansk baggrund.