Den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien, dømte torsdag de bosniske serberes politiske leder, Radovan Karadzic, til 40 års fængsel.

Aktoratet fik medhold på næsten alle punkt: Folkemord, brud på krigens lover, forbrydelser mod menneskeheden.

Dommen er viktig fordi den etablerer the historical record.

Karadzic er symbolet på en serie kriger som Serbias stærke mand, Slobodan Milosevic, startede efter Sovjetunionens fald. Planen var at rænse de områder av Bosnien hvor der boede serbere og slå dem sammen med Serbien til et Stor-Serbien. Siden 40 procent af ægteskaber i Bosnien var blandede, var det ingen som så for sig en krig. Milosevic brugte det jugoslaviske statsapparat til at støtte krigen, og officerene i den bosnisk-serbiske hær blev betalt af Beograd.

Da serberne var ved at tabe krigen gjorde de et fremstød i Drina-dalen i øst som endte med massakren på 8.000 bosniaker i Srebrenica. En så stor massakre opstår ikke spontant, men må organiseres over lang tid.

Karadzic samarbejdet med de bosniske serberes militære leder, Ratko Mladic. Det er ham der klapper de bosniske børn på kindet og lover deres mødre at intet skal vederfares dem. Men Karadzic er fuldt orientered. Man skød fanger i flere dage. Busser måtte rekvireres, og bulldozere. Mange kendte sandheden. Det gjorde også USA som fulgte med fra satellitter. Madeleine Albright og Bill Clinton var informered, men klarte ikke reagere før bagefter, slik de heller ikke klarede det i Rwanda.

Dommen over Karadzic er riktig, men har en bitter bismag.

http://www.nytimes.com/2016/03/25/world/europe/radovan-karadzic-verdict.html?emc=edit_na_20160324&nlid=30317720&ref=cta&_r=0