Der debatteres frem og tilbage om Grimhøjmoskéen i disse dage, men politikerne blotlægger kun sin afmagt. Når regeringspartiets Udlændinge- og Integrationsordfører Marcus Knuth fortæller, at man ‘bør rive moskéen ned’, så er det næsten en garanti for at det aldrig vil ske. Ikke at det ville gøre en forskel, for ret beset, så er det altså ikke en tilfældig gulstensbygning der er problemets kerne.
Hvor Venstre flirter med tanken om at tage penge fra Grimhøjmoskéen, så er rød bloks løsning naturligvis at lave en statslig imam-uddannelse, ja – ‘finansiere de moskeer, der ikke har råd til sin egen imam’. De er magtesløse.
Blå blok: Gule mursten er farlige…
“Min personlige reaktion er, at man bør rive moskéen ned og udvise imamerne. Men det skal selvfølgelig ske indenfor rammerne af den danske lovgivning. … Jeg siger ikke, at lukning bør være den eneste løsning, men den burde være én af de løsninger, som vi kigger på… Det er alt muligt andet end den direkte kriminalitet, for eksempel et kig på deres økonomi og en hel række af tiltag. Den kreativitet kan man også bruge, når vi skal komme de radikale miljøer til livs.” (Marcus Knuth, Venstre; TV2.dk, 1. marts 2016)
“Det bedste man kan gøre på den korte bane, det er at forbyde Grimhøjmoskéen og andre moskéer hvor den slags foregår.” (Martin Henriksen, Dansk Folkeparti; TV2,dk, 28. februar 2016)
Rød blok: Offentligt finansieret islam er løsningen…
“I første omgang foreslår vi, at uddannelsen udarbejdes med progressive imamer og muslimske foreninger, som ikke er antidemokratiske. … Som udgangspunkt er jeg villig til at gå ret langt for at få erstattet de radikale imamer, som får lov til at prædike i danske moskeer. Så hvis det handler om at finansiere de moskeer, der ikke har råd til sin egen imam, så synes jeg, det er det værd.” (Jakob Mark, Socialistisk Folkeparti; Jyllands-Posten, 1. marts 2016)
Århusianske politikere fastholder at ‘Århusmodellen’ virker, og så er løsningen mere af det samme: “… dialog og åbent samarbejde.”
Det hjælper næppe, og minsanten om ikke en islamforskende adjunkt er helt enig.
Forskning: Vi skal acceptere det..
“Vi gør meget mere skade, hvis vi begynder at suspendere forkyndelsesfrihed eller religionsfrihed. Så ender vi med at dæmonisere og polemisere muslimer over en bred kam, og så når vi ingen vegne. … Det handler om en indre kamp i islam mellem moderate og radikaliserede kræfter, og vi kan ikke gøre andet end at støtte de moderate og veluddannede, og bakke dem op i islams indre kamp mod sig selv.” (Niels Valdemar Vinding, adjunkt; Jyllands-Posten, 1. marts 2016)
– for problemet er medieskabt.
“Det er en afmægtig og ynkelig islam, vi ser her. … Det er ekstremt konservative og islamistiske imamer. Det er der ingen tvivl om, og det er et meget lille mindretal af imamer, der har de holdninger og arbejder på den måde, som vi får indblik i i denne dokumentar. … De virker uuddannede, og det virker som om, de ikke har nogen ledelse. De tager sig nogle privilegier, som islam overordnet set ikke tildeler dem. De udtaler sig om islamisk ret og om straffe, de prædiker, og de leder bønnen og så videre. … Den her form for konservativ, islamistisk islam minder om ketteri, fordi de sætter sig selv i guds sted, når de tager det på sig selv at udlægge guds straffe. … Jeg vil gætte på, at mellem fem og otte procent af de praktiserende muslimer kommer sådan nogle steder. Efter min bedste overbevisning er det i en lille håndfuld moskeer, hvor man gør sådan nogle ting. Hvor man prædiker og taler på den her måde. … Det er meget lille fåtal, og folkene bag dokumentaren ved jo godt, hvad de vil have. De henvender sig jo også til de steder, hvor de ved, der er garanti for at finde brodne kar og for at finde folk, der taler bål og brand og den værste omgang sharia. … Det her er ikke særligt udbredt og sandsynligvis et problem, der er blæst ud af proportioner.”(Niels Valdemar Vinding; DR Online, 2. marts 2016)
Som lektor Tina Magaard forklarer til Berlingske, så handler det om de religiøse kernetekster, ikke tilfældige imamers fortolkning. Journalister har gjort en dyd ud af, ikke at stille de rigtige spørgsmål, så derfor skrev jeg tidligere i dag til adjunkt Niels Valdemar Vinding, og bad ham konkretisere moderate ‘mainstream-islamiske menigheder’ der eksempelvis anerkender muslimers ret til at forlade islam. Han svarede venligt, udenom.
Document: Du taler om moderat islam. Gider du ikke lige fortælle lidt om mainstream-islamiske menigheder der anerkender: 1) ret til frafald fra religionen, 2) muslimske kvinders lige rettigheder og ret til ægteskab med vantro mænd, 3) accept af homoseksualitet.
Niels Valdemar Vinding, adjunkt: Jeg tror, at alle de muslimske menigheder i Danmark der går ind for grundloven og menneskerettighederne – og vel at mærke mener der – også anerkender dine tre punkter.
Document: Det er lidt upræcist. Mener du at islamiske menigheder i Danmark er moderate, fordi de er underlagt Grundloven?
Niels Valdemar Vinding: Nej. De er moderate fordi de ‘moderer’ deres religion så den er i overensstemmelse med grundloven, menneskerettighederne og demokratiets grundlæggende værdier og spilleregler. Tænk på de tyrkiske, bosniske og de fleste marokkanske og mange af de pakistanske moskeer.
Document: Hvilke koraniske vers modererer de væk? Jeg er klar over at arabere er mere eksplicitte, men har du nogensinde hørt en dansk moské promovere holdninger der flugter med mine tre punkter? (Men i øvrigt, tak for din tid. Vi er naturligvis helt uenige om alt væsentligt.)
Niels Valdemar Vinding: Hej Kim, vi er givetvis helt uenige, og jeg er ikke sikker på at jeg får noget ud af at fortsætte snakken, men når nu du spørger, så se på f.x. Zubair Butt Hussain eller Naveed Baig. …”
Hvis folk som Naveed Baig er det bedste bud på moderat islam, så står det skidt til. For ti år siden kunne Jyllands-Posten afsløre, at han i 1994 gik ind for dødsstraf for frafald. Forelagt en videooptagelse, noteres det: “Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger.”