Peter Aalbæk kommenterer politiserende kunstnere på TV2.dk. Her en kommentar fra Jyllands-posten, 29. januar 2016.

“Blandt de kunstnere, jeg kender, er der generelt ingen sammenhæng mellem alt det, de siger, og hvordan de lever og eksekverer deres eget liv. Der er tale om store fortællere og små mennesker. De mener og skaber ting, men de er ofte uden afsæt i virkeligheden.

De vil alle sammen have en bungalow i Charlottenlund, men flygtningene skal bo i Avedøre. De sender deres børn på Bernadotteskolen, hvor der ikke går en eneste perker, og de kunne aldrig drømme om at have én boende selv. Til gengæld kan de fortælle meget om, hvad andre skal og bør gøre. Det handler om, at mange kunstnere dybest set kun ser sig selv, det er deres egen fortælling, de er optaget af. I min omgang med dem tænker jeg tit på, hvor meget de snakker, og hvor lidt de reelt yder til samfundet.

Det er i orden at have en mening, men mange burde få begge fødder på jorden og se på egen matrikel. Få bor racevenligt og økologisk, og indimellem drømmer jeg da om, at de kunne lukke røven.”