Mandag i sidste uge besluttede Statsadvokaten i København, at standse efterforskningen af sagen mod imam Nihad Said El-Sayed, der ifølge anmelder den 13. februar sidste år, kom med udtalelser der opfordrede til angreb på jøder. Statsadvokaten forklarede at udtalelserne om jøder var “en del af en prædiken, der omhandlede tvær-religiøs dialog”. Krig mod jøder skulle forstås i denne sammenhæng, som en historisk reference til “hvordan profeten Muhammed reagerede”, og der var hermed ikke tale om en direkte opfordring til angreb på jøder.

Den 13. februar var dagen før angrebet på synagogen i Krystalgade, og det bliver selvfølgelig ekstra interessant når nu Omar El-Hussein beviseligt var blandt tilhørene i Masjid Al-Faruq-moskéen i Heimdalsgade, hvor Hizb ut-tahrir blandt andet holder til.

Den omtalte prædiken af Nihad Said El-Sayed (Hajj Saeed) omhandlede ganske rigtigt ‘Tvær-religiøs dialog’. Altså, modstand mod tvær-religiøs dialog. Sagen er tidligere blevet beskrevet i BT. Memri tv har oversat en del af den 33 minutter lange prædiken.

“I dag vil jeg diskutere det gamle-nye spørgsmål om tvær-religiøs dialog. Folkene ansvarlige for tvær-religiøs dialog vil gøre alle religioner lige. De vil udjævne Sandhed og Falskhed…

Vores profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog, sådan som FN og dem der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira, at han skal i krig mod jøderne. …

Ved du hvad tvær-religiøs dialog betyder? Kort sagt, så er det dannelsen af en ny religion… formålet er at trække muslimer væk fra deres sande religion. … Alle mennesker skal konvertere til islam, og alle der ikke gør det, efter at blive præsenteret for beviset er vantro. Uden tvivl.

… Allah har lavet love der regulere vores relationer med dem, hvis vi lever i deres lande. Den såkaldte tvær-religiøse dialog er ikke en del af disse love… De bliver ført i en afgrund af afsavn og korruption, der fører dem fra at være humane til niveau med dyr.”

Foto: Memri TV, 13. februar 2015.

Så vidt den del af historien. Det er ikke ikke en overtrædelse af straffeloves §266b, at kalde ikke-muslimer dyr og opfordre til krig mod jøder.

En interessant detalje kom frem i søndagens Berlingske, hvor journalist Carolina Kamil har besøgt Mjølnerparken, og portrætterer Omar El-Husseins vennekreds. Hun talte blandt andet med Muhammed, der er kilde til denne detalje (fremhævet).

“Dagen før angrebene deltog Omar el-Hussein i fredagsbønnen i den radikale al-Faruqmoské i Heimdalsgade, hvor flere medlemmer af den radikale islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir også kommer. Her blev arrangementet med Lars Vilks på Krudttønden nævnt og stemningen opildnet.

‘Det viser, hvor hurtigt han har handlet. Altså, hvor skulle man ellers vide fra, at ham svenskeren kom?’ siger Mohammed.

‘Det er ikke sådan nogle ting, vi normalt går rundt og undersøger … Jeg tror, han har hørt det der, og så er det slået klik for ham.'”

Omar El-Hussein er i Masjid Al-Faruq-moskéen for at overvære fredagsbønnen. Her hører han, at svenskeren der tegnede Muhammed som rondellhund, ville være tilstede ved et arrangement i Krudttønden dagen efter. Han opildnes. Dagen efter klokken 15.33 ankommer han svært bevæbnet til Krudttønden, skyder omkring sig, og myrder Finn Nørgaard. 00.45 samme aften angriber han synagogen i Krystalgade, og myrder her Dan Uzan.

Foto: Krudttønden, dagen derpå.

Set herfra er terrorangrebene en form for ‘anvendt islam’.

“Hvis det er rigtigt, at mange muslimer opfatter Koranen som guds egne ord, der ikke kan fortolkes eller omformuleres, har vi et problem. Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror. Derfor må det være legitimt at spørge muslimerne selv, hvordan de forholder sig til teksten, hvis de tager den for pålydende.” (Phd. Tina Magaard i Jyllands-Posten, 11. september 2005)

“Det slående var, hvor meget disse passager fyldte, og hvor meget de kredsede om en dem-og-os-logik, hvor vantro og frafaldne karakteriseres som urene, rådne, kriminelle, hykleriske og farlige. Det var også påfaldende, i hvor høj grad disse tekster stillede krav til læseren om at bekæmpe de vantro, både med ordet og med sværdet. I mange passager spiller Muhammed en central rolle som ham, der opfordrer til brug af vold, hvad enten det drejer sig om steninger, halshugninger, krigshandlinger eller henrettelse af kritikere og digtere.” (Phd. Tina Magaard i Berlingske, 25. marts 2015)