Onsdag besluttede Rigsadvokaten at tiltale fire af Omar El-Husseins venner for medvirken til terror. De havde blandt sørget for at han fik adgang til en computer, fik tøj og en taske, samt ammunition der blev anvendt ved angrebet på synagogen i Krystalgade. Derudover drejer det sig om hjælp til bortskaffelse af den fuldautomatiske militærriffel, der blev brugt ved angrebet på Krudttønden.
Flere deltog på den ene anden måde i planlægningen, og man kan således definitivt udelukke den forkætrede ‘lone wolf’-bortforklaring. Flere detaljer i BT – Omar El-Husseins håndlangere tiltalt: Sådan hjalp de ham med uhyrlige terrorhandlinger.
“Landets allerøverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, besluttede onsdag efter accept fra justitsminister Søren Pind at rejse tiltale efter en af alvorligste paragraffer i straffeloven i sagen om terroristen Omar El-Husseins fire hjælpere, som har siddet fængslet siden februar sidste år.
Fire mænd på henholdsvis 20, 23, 26 og 31 blev alle tiltalt for medvirken terrorisme ved at have hjulpet den 22-årige Omar El-Hussein mellem de to terrorhandlinger, som fandt sted ved Krudttønden og den jødiske synagoge 14.-15. februar sidste år – og for intet at have gjort for at forhindre de uhyrlige handlinger.
‘Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der er grundlag for at rejse tiltale mod de fire mænd for at have tilskyndet til angrebet ved synagogen, hvor der efter anklagemyndighedens opfattelse er tale om terrorisme,’ siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas til BT.”