Kort før jul 2014 ansatte DR Nyheder Stine Bødker Nielsen som ‘social media-manager’, og en af de første artikler blev en henvisning til amerikanske ‘Racists Getting Fired’, en blog fra det yderste overdrev, der gengiver kommentarer fra sociale medier, med det eneste mål at få navngivne debattører gjort arbejdsløse. Et anonymt forsøg på at lave en form for berufsverbot. Artiklen var blottet for kritik, og sågar vinklet som en trussel: Jagten går ind på de sociale medier: Racisme skal have konsekvenser.
“Bloggen afslører identiteten på brugerne og deler deres navn og arbejdsplads på bloggen i håb om, at nogen vil gøre en sag ud af det, så det i sidste ende koster vedkommende jobbet.”
Teoretisk set kunne Stine Bødker Nielsen blot være en naiv skolet journalist, men sådan er det langt fra. Hun er en del af kredsen omkring Rabotnik, et lille grafisk kooperativ der betjener den yderste venstrefløj. Det være sig blandt andet Dagbladet Arbejderen, Kommunistisk Parti, Mediebureauet Monsun (Reseachkollektivet Redox), Antifascistisk Aktion, Revolutionære Antifascister, fagforeninger, Refugees Welcome og den slags.
Tjekker man firmaets Facebook-profil, så flyder det med kendte venstreradikale. Det gælder Rune Bødker (Nielsen), Freja Wedenborg, Vidir Valberg Gudmundsson, Sesil Knage, Aslak Ransby og Rasmus Preston. Kilde fortæller, at Calle Scott fra Antifascistisk Aktion Helsingborg også har haft sin daglige gang i bureauet.
Kooperativets undertitel er ‘Revolutionary design and Propaganda’, og det revolutionære aspekt forsøger de ikke at skjule. Sidste år bragte P1 Eftermiddag et feelgood-indslag om ‘Propaganda i dagens Danmark’, og talte her med grafiker Rune Bødker, der åbent erkendte at Rabotnik lavede ‘venstrefløjspropaganda til internettet’. Målgruppen var ‘den yderste venstrefløj’, og derfor var det ikke problematisk at trykke t-shirts med IRA-logo og AK-47’ere.
Tilbage til Stine Bødker Nielsen. Det er ikke mange artikler hun skriver for DR Nyheder, men maj 2015 kom der en ny. Det var historien om et par IT-studerende der havde fundet frem til, at Højreradikale er falske muslimer på Facebook. Den ene kandidatstuderende citeres i artiklen. Johan Dam Farkas, manden bag Politisk Engagerede Terrorister (P.E.T), et band der i årrække var en central del af den venstreradikale musikscene i København. En af de første optrædender var et støttearrangement for terrorsigtede FARC-støttere i AFA-højborgen Dortheavej 61. Blandt numrene på albummet ‘Ingen fucking pansere’ kan nævnes ‘Skyd efter bjarne’ og ‘Police funeral’.
Journalister skal altid bruge et eksternt citat, og minsanten om ikke Stine Bødker vælger at kontakte Andreas Rasmussen, leder af Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, med henblik på at høre hans udlægning af problemet.
“Researchgruppe Redox, som hører hjemme på den yderste venstrefløj, og som beskæftiger sig med at overvåge, hvad der sker på den yderste højrefløj, siger til DR Nyheder, at de kender til de falske profiler.
– I det seneste halve år vil jeg mene, at vi har set en håndfuld tilfælde, siger Andreas Rasmussen, som er journalist hos Redox.
– De laver nogle falske profiler, der ved første øjekast syner af, at de er oprettet af islamistiske grupper eller enkeltpersoner med nogle budskaber, som lyder meget voldsomme i mange danskeres ører, siger han. Ifølge Redox er formålet med profilerne at sætte muslimer i et dårligt lys.”
Under den store retssag mod Redox, hvor Andreas Rasmussen blev dømt for vold, kom det frem, at han på sin computer havde en ‘social engineering’-mappe med fiktive identiteter. En mand der beviseligt benytter sig af falske profiler, bruges som kilde til en historie om falske profiler, der så udpeges som ‘højreekstreme’ – helt uden navngivne eksempler. Som det fortælles: “… enhver kan oprette en falsk profil på Facebook”.
Stine Bødker Nielsen måtte efterfølgende udskrive Andreas Rasmussen og Redox af historien. Den slags forsøg på at propagandere, har dog ikke hæmmet hendes karriere. Hun er stadig ‘social media-manager’, og i fredagens sene TV-Avisen blev hun en del af indslaget Sociale medier – Tonen er hård. Unge turde ikke deltage i politiske diskussioner på sociale medier, da sproget var for hårdt. Derfor havde DR Nyheder ansat folk til at slette kommentarer, hvad skete ‘over 100 gange om dagen’. En af dem var Stine Bødker Nielsen, der fortalte, at hun sletter indlæg som ‘diskriminerer andre’ eller ‘er hadefulde’.
Vært: De sociale medier fylder mere end nogensinde, og den klart største platform er stadig Facebook. 62 procent af os har nemlig en profil. Men samtidig oplever mange at tonen er så hård og ubehagelig, at de simpelthen ikke tør sige deres mening. Bare i dag der er nogle af vores brugere her på DR…
Vært: Her i DR Nyheder er der ansat journalister kun til at moderere debatten.
Stine Bødker Nielsen, ‘Social media-manager’: Vi sletter indlæg som truer andre, diskriminerer andre, som chikanerer andre, er hadefulde, afsporer debatten.
Vært: Det sker over 100 gange om dagen.
Flere i Rabotnik-kredsen deltager i autonome demonstrationer mod For frihed, og der er grund til at antage, at de diskriminerende og hadefulde kommentarer Stine Bødker sletter for DR Nyheder, ikke er problematiske for den gennemsnitlige dansker. Licensfinansieret debat kan i sagens natur ikke have repræsentanter for den yderste venstrefløj som smagsdommer, blot fordi Revolutionen lader vente på sig.
Det kunne være sjovt at fremlægge oplysningerne for hendes overordnede, men chef for TV-avisen er Naja Nielsen, der som ledende medlem af Danmarks Kommunistisk Ungdom, gik på partiskole i Moskva. Man kunne også klage til DR’s ombudsmand, nu hvor Jacob Mollerup (tidl. Danmarks kommunistisk Parti, Bezirksparteischule Rostock) er gået på pension, men det er lidt ligesom at spørge kyllingen med hvilken sauce den vil serveres. Licensmedier skal ikke forbedres, men helt afskaffes. [paypal_donation_button]