Det vakte ikke videre debat, da danskerne blev fortalt at den igangværennde masseindvandring forventes at koste 47.797.000.000 skattekroner frem mod 2020, men i det mindste kommer tallet frem. I dag kunne Dagens Nyheter afsløre, at svensk politi systematisk forsøger at holde flygtningekriminalitet hemmeligt for svenskerne. Jyllands-Posten opridser sagen.
“Af notatet fremgår det ifølge avisen, at svensk politi 26. oktober 2015 indførte en speciel kode således, at sager, hvor den mistænkte eller offeret er migrant eller flygtning, bliver mærket med koden ‘291’ og hemmeligholdt for medierne og offentligheden. Det samme gælder forbrydelser og hændelser, som kan kobles til modtagelsen af flygtninge og migranter. …
Tidligere på måneden kom det frem, at døgnrapporter, der beskriver såkaldte hverdagsforbrydelser som indbrud og tyveri, ikke skal indeholde gerningsmandssignalementer. Det var ligeledes i et internt notat, at det blev præciseret, at døgnrapporter, som offentligheden har adgang til, ikke fremadrettet skulle indeholde ‘signalementsoplysninger som højde, hudfarve, etnisk oprindelse eller nationalitet med mere’ ved beskrivelser af hverdagsforbrydelser.”