Tilbage i 2000 bestilte Foreningen Sex & Samfund en rapport om unge muslimers forhold til seksualitet. Opgaven fik kultursociolog Kirsten Damgaard, og det blev en større mediesag, da Sex & Samfund i sidste ende nægtede at offentliggøre den. Interview-undersøgelsen påviste at muslimske drenge havde et problematisk forhold til det modsatte køn. Her femten år efter er problemet nu så stort, at medierne er nødt til at skrive om det.
Køln-sagen blev katalysatoren, og det viser sig at lignende episoder har fundet sted i flere tyske byer, og vestlige lande. I Sverige, er det nu kommet frem, at afghanere sidste år begik omfattende krænkelser på ungdomsfestivalen ‘We are Sthlm’. Ofrene har været piger helt ned til 11 år. En anonym betjent fortæller, at politiet ikke fortalte medierne om overgrebene, for ikke at spille ‘ind i hænderne på Sverigedemokraterne’, som man kan læse på TV2.dk.
Berlingske har de senere dage, spurgt en broget række af meningsdannere, hvorvidt der var et særligt problem med muslimske mænd. Forfatter Henrik Marstal tager prisen. Em midaldrende mand der mener vi skal lade tvivlen komme indvandrermænd til gode, og i stedet fokusere på ‘maskulinitetskultur’ som sådan, da massevoldtægter mod blonde danske piger jo netop var noget af det højrefløjen advarede om i 1980’erne.
Q: Kunne det ske i Danmark?
Henrik Marstal: Indvandrermænds massevoldtægter af blonde, danske piger har siden 1980erne været højrefløjens skrækscenarie nummer et ved det multietniske samfund. Men bortset fra nogle få krænkere har de omkring 200.000 mandlige indvandrere og deres efterkommere herhjemme aldrig begået masseovergreb. Jeg foretrækker derfor at lade tvivlen komme dem til gode.
Q: Er problemet arabiske mænds seksualitet?
Henrik Marstal: Både ja og nej. Vi ved, at den arabiske kultur er stærkt kvindeundertrykkende, men det er et problem, der snarere er knyttet til mænds seksuelle adfærd som sådan, uanset etnicitet eller religion. Derfor bør vi i stedet bruge energien på at udfordre den generelle maskulinitetskultur, der gør voldtægt mulig i første omgang.
Q: Bør vestlige kvinder tage forholdsregler, når der kommer mange asylansøgere?
Henrik Marstal: Nu lyder det som under krigen, hvor tyske myndigheder lavede propaganda om onde russere, der ville komme og voldtage alle tyske kvinder. … Vi skal passe på, at denne sag ikke udvikler sig til et tilsvarende massehysteri. For indtil videre er der registreret to fuldbyrdede voldtægter – og det blev der også begået i Danmark nytårsaften. Begge dele er præcist lige forkastelige og uacceptabele, og begge dele skal derfor problematiseres.