Lars Aslan Rasmussen sidder som socialdemokrat i Københavns Borgerrepræsentation, hvor Enhedslisten har ligeså mange mandater som Dansk Folkeparti og regeringspartiet Venstre tilsammen. En højborg for grænseløse socialister, radikale humanister og et alternativt segment der hader realpolitik. Aslan Rasmussen er om han vil det eller ej, selv en del af problemet. Når han finder behov for at understrege at han hverken er ‘højreorienteret’ eller ‘racist’, så foregiver han indirekte at løsningen er et sted mellem neongule strutskørter og demografiske fremskrivninger. Kronik af Lars Aslan Rasmussen i søndagens Politiken – Den kreative klasse svigter velfærden.

“Når man oplever debatten herhjemme, er det tragisk at se, hvordan folk fra den kreative klasse med opbakning fra den yderste venstrefløj, Alternativet og Radikale Venstre overhovedet ikke vil diskutere, hvilket antal af mennesker Danmark kan tage imod. De vil heller ikke forholde sig til, hvilket samfund vi ønsker, at Danmark skal være i fremtiden.

Tværtimod er det i den kreative klasse übercool at vise, hvor god man er. Dette skal helst foregå på Facebook eller i den offentlige debat, hvor enhver, der er bekymret for strømmen af mennesker, der søger mod Vesten, enten er højreorienterede eller racister. Men jeg selv er bekymret, er det hverken fordi jeg er højreorienteret eller racist – men fordi jeg er venstreorienteret og realist.

Velfærdssamfundet bygger på en stor omfordeling af den økonomi, der skabes ved, at folk arbejder. … Jeg er dybt bekymret over, at den kreative klasse i al sin selvgodhed har så lidt respekt for det velfærdssamfund, der har sikret dem deres eget gode liv, og som tager hånd om de allersvageste i vores land.

… Jeg skal ikke trætte med alverdens statistikker om den kæmpe overrepræsentation af folk fra ikkevestlige lande, når vi taler om offentlig forsørgelse, kriminalitet, kvinder på krisecentre osv. De statistikker kender alle, men det virker, som om deres betydning er ligegyldig for den kreative klasse. Og det forstår man måske godt. For hvem kommer til at mærke konsekvenserne i de næste mange år… Det er ikke arkitektfamilien fra Østerbro med gode lønnede jobs, ressourcestærke mennesker i området og børn, der går i en skole uden integrationsproblemer. …

Billedet af Danmark som et xenofobisk land er fuldstændig løgnagtigt…”