Torsdag var det et år siden Charlie Hebdos hovedkvarter i Paris blev angrebet af islamister med automatvåben. Det var også dagen hvor en asylansøger, bosat i en tysk flygtningelejr, valgte at angribe en parisisk politistation bevæbnet med en kniv og en falsk bombebælte. Ingen flygter for sjov, siges det. Fra Politiken – Knivmand på fransk politistation søgte asyl i Tyskland.
“Det var angiveligt en asylansøger i Tyskland, der torsdag blev dræbt i forsøget på at angribe en politistation i Paris med kniv. …
Ifølge anklagemyndigheden i Paris havde manden ved knivangrebet torsdag et stykke papir på sig med Islamisk Stats (IS) flag. Han havde ligeledes en mobiltelefon og en tilståelse på arabisk med sig.
Netop telefonen ledte myndighederne på sporet af den tyske forbindelse, da han bar på et tysk sim-kort, skriver Die Welt.
Ifølge resultaterne af efterretningstjenesters efterforskning var han asylansøger i Tyskland, og her malede han i september angiveligt IS-tegninger på væggen i flygtningelejren, erfarer avisen fra tyske sikkerhedskilder.”