Nyt

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) må for skams skyld kommentere Anne Sophia Hermansens blogginnlegg på Berlingske om hennes og familiens erfaringer på Nørrebro. Innlegget er. ikke overraskende, det mest leste. Da gjelder det om å dræbe det.

Det gjør man bedst ved først å omfavne det. Allerslev bor selv på Nørrebro og kender seg igen i meget av det Hermansen beskriver.

Hun har sans for de konstruktive forslag Hermansen kommer med: bussing og fripladser i privatskoler.

Men så er det på tide å ta tilbake poengene Hermansen vant hos læserne:

»Rigtig mange af de unge, jeg snakker med, føler sig ekskluderet. Vi er nødt til at give dem noget at kæmpe for og få dem til at føle sig som en del af samfundet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke mener, at vi skal tage fat om de hårde problemer – at nogle går ud som funktionelle analfabeter eller render rundt på gaden i alt for ung en alder og laver ballade. Men jeg tror, at det er for forsimplet, hvis vi bare siger farvel til den positive inklusion,« siger Anna Mee Allerslev, der også er villig til at se på, om det skal have økonomiske konsekvenser for forældrene til de børn, der ikke passer deres skole:

»Det kan være en måde at sparke døren ind på hos de her forældre. Men det skal ikke misbruges. Så gør vi fattige familier endnu fattigere. Det skal være en døråbner og ikke en straf.«

Positiv inklusion betyder at det er samfundets fejl at de unge føler seg ekskludert. Den positive inklusion er dagens system, der ikke stiller krav. Krav er negativt, det er ekskluderende. Men hele samfunnet bygger på at der stilles krav. Inklusion betyder dermed det motsatte: At de får lov å være i sin egen verden. Er det ikke nedlatende?

Den formynderske holdning skinner tydelig igennom når Allerslev diagnostiser de fattige foreldre af anden etnisk herkomst, de som ikke forstår deres barns bedste.

»Problemet starter i virkeligheden i vuggestuen. Der er en forskel på dem med anden etnisk baggrund, der går i vuggestue og dem, der ikke gør. Og så viderefører vi det til skolen, hvis der ikke sættes ind der. Vi ved mere og mere sikkert, at forældrene er nøglen til, at børnene klarer sig bedre i skolen. Der kan vi se, at i mange socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund, deltager forældrene mindre i deres børns skolegang. Og det har en negativ effekt.«

»Vi ved også, at man kan gøre meget for at få dem til at deltage. Ikke kun med pålæg men også positiv forklaringskraft, tilføjer beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

Hvad så, når børnene er færdige med lektierne og går ned på gaden. Hjælper den positive forklaringskraft også der?

»Hvis vi sørger for, at de unge bliver bedre i skolen, tror jeg også på, at de har større incitament til at opføre sig ordentligt. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi i kommunen bliver bedre til gadeplansarbejdet og ikke kun benytter socialpædagogisk venlighedspædagogik. At de kommer ind i klubber og institutioner. Vi skal også sørge for, at socialt udsatte børn kommer ind i foreningslivet,« siger Anna Mee Allerslev.

Man har ikke lykkes å oppdra børnene, nå vil man oppdra foreldrene. Det har man også haft riktig god tid til. Hvorfor har man ikke lykke? Det svarer aldri venstrefløjen på. Hermansen gir en beskrivelse av resultatet. Det gælder at slukke ilden.

Med et uttrykk som “positiv forklaringskraft” sier Allerslev i virkeligheden at hun ikke aner hva hun skal stille op med. Men hun kan ikke si det. Det er dagens politikk. Den er blevet løgn.

Men det kan selvsagt ikke journalist Peter Ølholm Hansson si. Det ville være å bryde dagens etikette.

 

 

http://www.b.dk/nationalt/anne-sophia-hermansen-skraemt-vaek-fra-noerrebro-her-er-integrations-borgmesteren

Mest læst